Årsagssammenhæng og konkurrerende skadesårsager

Vurderingen af årsagssammenhæng ved personskader afhænger af retsgrundlaget og bevisbyrdens placering. I arbejdsskadesager gælder en formodning for, at et erhvervsevnetab skyldes skaden, hvorefter modparten bærer bevisbyrden for et eventualfradrag. Kan lægevidenskaben ikke besvare et hypotetisk spørgsmål om forløbet uden skaden, afvises fradraget. Uden for arbejdsskadesikringen skal skadelidte selv bevise sammenhængen, men det er tilstrækkeligt, at hændelsen var en medvirkende årsag til det samlede sygeforløb.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07

Blandet praksis (fast praksis: 10, præcisering: 2, undtagelse: 1 — opgjort pr. delspørgsmål) — 12 afgørelser 2014–2026

Retligt spørgsmål

Mellem den skadegørende hændelse og det krav, der rejses, ligger et bevis, som sjældent er enkelt: at netop denne hændelse er årsag til netop disse følger. Kroppen bærer ofte flere årsager på én gang — degenerative forandringer i ryg og skulder, tidligere ulykker, sygdom, tobaksforbrug, psykisk belastning — og de færreste af dem opstår med hændelsen. Årsagsspørgsmålet er derfor i praksis et spørgsmål om, hvordan en følge fordeles mellem hændelsen og alt det andet.

Kilderne afgør tre spørgsmål, der let forveksles: om hændelsen overhovedet er årsag eller medvirkende årsag til den lidelse, der påberåbes; om kravet skal nedsættes, fordi en konkurrerende årsag bidrager til følgen — og om det gør en forskel, at den konkurrerende lidelse fandtes før hændelsen eller først opstod efter den; og hvem der bærer risikoen, når lægevidenskaben ikke kan svare. Retslægerådet svarer i sag efter sag, at et spørgsmål er hypotetisk, eller at en grad af sandsynlighed ikke kan angives, og udfaldet afhænger da helt af, hvor bevisbyrden lå.

Svaret skifter med retsgrundlaget. Rejses kravet efter arbejdsskadesikringsloven, gælder en lovfæstet formodning til fordel for tilskadekomne; rejses det som et almindeligt erstatningskrav mod en ansvarlig arbejdsgiver eller skadevolder, gælder det modsatte udgangspunkt. Samme skade, samme lægelige akter — og to forskellige bevisbyrder.

Retskilde

Arbejdsskadesikringsloven er en offentligretlig forsikringsordning, hvor ydelserne — blandt andet erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén — efter lovens § 12, stk. 1, fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger.

Udvikling over tid

Kilderne strækker sig over godt et årti, og linjen i dem er en gradvis afklaring af, hvad der kræves af den, der vil bryde årsagsformodningen, og af den, der skal bevise årsagssammenhængen fra bunden.

Anvendelse på tværs af sager

Det er almindeligt, at skadelidte har slidgigt, artrose eller degenerative forandringer i den legemsdel, skaden rammer. Sådanne fund udelukker ikke årsagssammenhæng — de gør den til et bevisspørgsmål om, hvorvidt lidelsen var symptomgivende og erhvervshindrende før hændelsen.

Uenig og uafklaret praksis

To regelsæt, to udgangspunkter. Den vigtigste uenighed i kilderne er ikke mellem dommere, men mellem regelsæt, der prøves ved de samme domstole: under § 12, stk. 2, må den, der vil fradrage, bevise sin påstand (BS-2023-8312, BS-2023-47480, BS-2023-57449), mens skadelidte uden for loven selv må bevise sammenhængen (BS-2023-43025, BS-2012-1608).

Argumenter, der vandt og tabte

Argumentet om, at Retslægerådets tavshed er modpartens problem, vinder. I både BS-2023-8312 og BS-2023-47480 byggede den part, der modsatte sig et fradrag, på, at forsikringsselskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde, netop fordi Retslægerådet ikke kunne besvare det hypotetiske spørgsmål om en udvikling uden arbejdsskaden.

Konklusion / princip

Årsagssammenhængen er sjældent et enten-eller, og den afgøres ikke af, om skadelidte har konkurrerende lidelser, men af hvem der skal bevise hvad.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Sørg for tidstro dokumentation af, at der ikke var erhvervshindrende gener før hændelsen — i BS-2024-3981 var det netop fraværet af dokumenterede forudbestående symptomer, der bar årsagsforbindelsen. Under arbejdsskadesikringslovens formodningsregel skal du ikke bevise, at konkurrerende årsager er fraværende; det er modparten, der skal godtgøre grundlaget for et fradrag.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

En fradragspåstand efter arbejdsskadesikringslovens formodningsregel bør underbygges med lægefaglig dokumentation for, at den konkurrerende lidelse under alle omstændigheder ville have nedsat erhvervsevnen inden for en nærmere fremtid.

Proces, kompetence og frister

Arbejdsskadesagen og det civile erstatningskrav føres to forskellige steder. Efter arbejdsskadesikringslovens § 40, stk. 1, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om alle spørgsmål efter loven, medmindre andet er fastsat, herunder om en anmeldt skade er omfattet af loven. Afgørelsen kan efter lovens