Løn under sygdom

Sygdom udgør lovligt forfald, men sygelønnens sammensætning og varighed fastlægges af aftalen og overenskomsten frem for loven. Sygelønnen skal kompensere for mistet indtægt, hvorfor faste løndele og regelmæssige vagttillæg indgår, mens rene ulempe- og genetillæg holdes udenfor. Retten forudsætter et bestående ansættelsesforhold og bortfalder ved fratrædelse, medmindre andet er aftalt. Realiteten går dog forud for formen, så et reelt løbende ansættelsesforhold bevarer retten uanset midlertidige jobbekræftelser. Sygeløn er ikke ferieberettigende løn.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07

Blandet praksis (præcisering: 6, fast praksis: 5, ny praksis: 2, undtagelse: 1 — opgjort pr. delspørgsmål) — 12 afgørelser 2013–2026

Retligt spørgsmål

Sygdom er lovligt forfald — men det siger i sig selv intet om lønnen. Derfor står striden næsten aldrig om, om der er ret til sygeløn, men om hvad den består af, hvornår den opstår, og hvornår den ophører.

Skal faste tillæg regnes med? Gælder retten efter fratrædelse? Hvad med den, hvis ansættelse formelt er tidsbegrænset, men reelt løbende? Hvilke betingelser kan overenskomsten stille — og hvad betyder det, at den kalder ydelsen »fuld løn«?

Svarene kommer næsten altid fra aftalen, ikke fra loven. Funktionærloven og sygedagpengeloven sætter kun rammen og bundlinjen; sygelønnens indhold fastlægges ved overenskomstfortolkning.

Artiklen handler derimod ikke om sygdom som opsigelsesgrund (herunder 120-dages-reglen), om sygemeldings- og dokumentationspligter, eller om sygefravær som arbejdsmiljøspørgsmål. Den handler heller ikke om det tilfælde, hvor det er arbejdsgiveren, der ikke kan stille arbejde til rådighed — hjemsendelse, driftsstandsning og force majeure — se henvisningerne under »Se også«.

Retskilde

Funktionærlovens § 5, stk. 1, bestemmer, at når en funktionær på grund af sygdom bliver ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes tjenesteforsømmelsen som lovligt forfald. Det er udgangspunktet, og det er vigtigt at læse det før undtagelserne: fraværet er ikke misligholdelse.

Udvikling over tid

Sygelønnen er præget af præciseringer snarere end vendepunkter — retten har sjældent flyttet doktrinen, men ofte skåret den til.

Anvendelse på tværs af sager

Prøvelsen af en sygelønstvist forløber typisk i tre spørgsmål, og de skal tages i rækkefølge.

Uenig og uafklaret praksis

Et uafklaret hjørne om aftalefrihedens rækkevidde. FV-2022-707 fastslog, at en generel adgang til aftalefrihed i overenskomsten ikke i sig selv rakte til at undtage rådighedstillægget fra sygelønnen — det skulle være aftalt udtrykkeligt. Kendelsen tager derimod ikke stilling til, hvor udtrykkeligt det skal være. En lokalaftale, der fastsatte et fradrag pr.

Konklusion / princip

Sygdom er lovligt forfald — for funktionærer siger funktionærlovens § 5, stk. 1, det direkte, med kun to snævre undtagelser (forsæt eller grov uagtsomhed under ansættelsen; svigagtig fortielse ved stillingens overtagelse). Men lovligt forfald er ikke det samme som ret til løn: sygelønnens indhold og betingelser kommer fra aftalen, og sygedagpengeloven sætter kun bundlinjen.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Proces, kompetence og frister

Sygelønstvister kan møde en kompetencegrænse, som er værd at kende, før kravet rejses. I AR-2015-507 var påstanden, at arbejdsgiveren havde begået overenskomstbrud ved at afskedige medarbejderen på grund af forestående sygefravær og dermed unddrage sig lønpligten. Arbejdsretten afviste at gå ind i det, fordi afskedigelsens saglighed hørte under et afskedigelsesnævn: AR-2015-507