FV-2013-180: Sygelønnen og de to beskæftigelseskrav

InstansFaglig Voldgift
Afsagt2014-02-08
OpmandNiels Waage
Fagforening3F
Arbejdsgiverorg.HORESTA-A
OverenskomstHovedoverenskomsten for hotel, restaurant- og turisterhvervet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Lønmodtager medhold

Resumé

Sagen angik fortolkningen af § 19, stk. 1, i hovedoverenskomsten for hotel-, restaurant- og turisterhvervet om løn under sygdom, herunder om … (fortsættes)

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om overenskomstens § 19, stk. 1, om løn under sygdom skal forstås således, at det både er sygedagpengelovens beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiveren (§ 30) og i forhold til kommunen (§ 32), der skal være opfyldt, for at arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn under sygdom.

Princip

Overenskomstens § 19, stk. 1, i hovedoverenskomsten for hotel-, restaurant- og turisterhvervet skal fortolkes

Generalisering

Når en overenskomstbestemmelse om betaling under sygdom henviser til et lovbestemt beskæftigelseskrav uden nærmere præcisering, og bestemmelsens

Analyse

Opmanden lagde afgørende vægt på den sproglige sammenhæng mellem § 19, stk. 1's to punktummer: fordi 1. pkt. alene angår arbejdsgiverens betalingspligt og 2. pkt. ved brug af ordet »dog« fremstår som

Afgrænsning

Fortolkningen er knyttet til den konkrete formulering og opbygning af HORESTA-hovedoverenskomstens § 19, stk. 1, hvor 2. pkt.

Udfald

3F fik medhold i, at HORESTA's vejledning var i strid med overenskomsten, idet § 19, stk. 1, blev fastslået at kræve alene opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren (sygedagpengelovens § 30).

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.