Principalansvar, medarbejderens personlige ansvar og regres

Arbejdsgiveren hæfter udadtil for den ansattes ansvarspådragende handlinger, når handlingen har tilknytning til tjenesten, og hæftelsen tilkommer den virksomhed, der reelt tilrettelægger arbejdet — ikke nødvendigvis den formelle arbejdsgiver. Den ansatte er indadtil som udgangspunkt ansvarsfri, når skaden er dækket af en relevant forsikring og handlingen hverken er forsætlig eller groft uagtsom; er den ansatte ansvarsfri, er arbejdsgiverens regres afskåret. Er den ansatte derimod erstatningsansvarlig, begrænses regressen af særlige regler, og den, der vil have en medansvarlig virksomhed til at friholde sig, bærer bevisbyrden for, at den anden selv har handlet ansvarspådragende.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af Bo Sundgaard · Senest gennemgået 2026-08-23

Blandet praksis (fast praksis: 5, præcisering: 3, ny praksis: 1 — opgjort pr. delspørgsmål) — 6 afgørelser 2004–2025

Retligt spørgsmål

Når en ansat volder skade — på en kollega, på en kunde eller på tredjemands ting — er det sjældent den ansatte selv, der ender med regningen. Dansk ret lægger som udgangspunkt hæftelsen udadtil hos arbejdsgiveren, fritager i vidt omfang den ansatte indadtil og fordeler derefter byrden mellem dem efter særlige regler.

Artiklen behandler tre spørgsmål, der hænger sammen, men afgøres hver for sig:

  1. Hvornår hæfter arbejdsgiveren for den ansattes handling? Det forudsætter både, at den ansatte selv har handlet ansvarspådragende, at handlingen har tilknytning til tjenesten, og at det netop er denne virksomhed, der er principal.
  2. Hvornår hæfter den ansatte selv? Både over for skadelidte og over for sin egen arbejdsgiver.
  3. Hvordan falder regressen ud? Mellem arbejdsgiver og ansat — og mellem flere virksomheder, der begge kan være ansvarlige for samme skade.

Spørgsmålet om arbejdsgiverens egen culpa — den mangelfulde instruktion, det usikre arbejdssted, den forsømte tilrettelæggelse — hører ikke her, men i den erstatningsret, der gælder for arbejdsulykker. Denne artikel handler om hæftelsen for andres handlinger og om fordelingen indbyrdes.

Alle kilderne er domme fra de almindelige domstole. Området afgøres efter erstatningsretten, ikke efter overenskomst, og hører ikke under det fagretlige system.

Retskilde

Retsgrundlaget er Danske Lov 3-19-2 (arbejdsgiverens hæftelse for den ansattes handlinger) og erstatningsansvarslovens §§ 19, 23, 24 og 25 (den ansattes ansvarsfrihed, regressen og fordelingen mellem flere ansvarlige).

Udvikling over tid

2004: Landsretten fastslår, at et professionelt rengøringsfirma hæfter efter Danske Lov 3-19-2 for en medarbejders forkerte materialebehandling hos kunden, fordi opgaven lå inden for det, virksomheden professionelt udbød (BS-2003-2861).

Anvendelse på tværs af sager

I kranførersagen havde føreren fuldt udsyn til ladet gennem både kranhusets vindue og et kamera uden blinde vinkler og burde derfor have opdaget chaufføren, inden løftet blev påbegyndt. Det stærkeste modargument — at der ubestridt var givet klartegn forinden — slog ikke igennem, jf. BS-2023-33523.

Uenig og uafklaret praksis

Rækkevidden af § 23 uden for arbejdsgiverens egen udbetaling. At hensynene bag erstatningsansvarslovens § 23 kan begrænse et regreskrav, der udspringer af en offentlig erstatningsordning, hviler på én landsretsdom, som selv er mærket som ny praksis (BS-2004-2341).

Argumenter, der vandt og tabte

Forsøget på at holde ansvarsbegrænsningsreglerne uden for døren er ikke lykkedes i nogen af de to sager, hvor det blev gjort gældende. I sagen om skaden under pausen gjorde arbejdsgiveren gældende, at erstatningsansvarslovens §§ 23 og 24 forudsatte, at man var inde i området for traditionelt arbejdsgiveransvar, jf.

Konklusion / princip

Arbejdsgiveren hæfter efter Danske Lov 3-19-2 for den ansattes ansvarspådragende handlinger, når handlingen har tilknytning til tjenesten, og hæftelsen påhviler den virksomhed, der reelt tilrettelægger, instruerer og fører tilsyn med arbejdet — ikke nødvendigvis den formelle arbejdsgiver.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Er skaden forvoldt af en kollega under arbejdet, skal kravet som udgangspunkt rettes mod arbejdsgiveren og ikke mod kollegaen, fordi den ansatte er ansvarsfri, når skaden er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, og handlingen hverken er forsætlig eller groft uagtsom.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Vil virksomheden undgå at hæfte for en udlejet medarbejders fejl, er det ikke nok at pege på ansættelseskontrakten, for hæftelsen følger den, der tilrettelægger, instruerer og fører tilsyn med arbejdet.

Proces, kompetence og frister

Kravene føres ved de almindelige domstole som civile sager, ikke i det fagretlige system. Regres- og fordelingsspørgsmålet afgøres typisk i samme sag som hovedkravet: arbejdsgiveren adciterer den ansatte og nedlægger friholdelsespåstand (BS-2010-2863), og en medansvarlig virksomhed inddrages med en friholdelsespåstand under den sag, skadelidte har anlagt (BS-2019-51472).