Elevers ferie og feriebetaling

Elever har ret til betalt ferie uden forudgående optjening, hvor arbejdsgiveren skal udbetale løn under ferien, hvis eleven ikke selv har optjent feriepenge. Retten er gradueret efter ansættelsesstarten, men sikrer eleven betalt ferie i uddannelsesforløbet. Praktikvirksomheden må ikke modregne feriegodtgørelse fra et fortsat bijob, og forhindrer sygdom eller orlov ferien, kan beløbet kræves udbetalt ved fratræden. Arbejdsgiveren har bevisbyrden for afholdt ferie, og mangler et ferieregnskab, lægges elevens opgørelse til grund.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07

Blandet praksis (fast praksis: 10, præcisering: 3, ny praksis: 1 — opgjort pr. delspørgsmål) — 12 afgørelser 2017–2025

Retligt spørgsmål

Elever og lærlinge med uddannelsesaftale har en ferieret, der på ét afgørende punkt afviger fra den almindelige: retten til betalt ferie er ikke betinget af, at eleven selv har optjent den. Ferieloven har gennem flere lovgenerationer videreført lærlingelovens sikring af ferie med løn under hele uddannelsen — Tvistighedsnævnet gennemgår forhistorien i TN-2019-62 og fortolker bestemmelsen efter dette formål. Erhvervsuddannelseslovens § 56 gør i øvrigt de regler om ansættelses- og arbejdsvilkår, der er fastsat ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen, gældende i uddannelsesaftalens aftaleperiode, i det omfang det er foreneligt med uddannelsen, mens § 55, stk. 2, binder elevens løn til den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Tvistighedsnævnets praksis om elevferie kredser om fire spørgsmål. Hvor længe gælder den lovbestemte ret til betalt ferie, og hvordan tælles de ferieår, den knytter sig til? Hvad skal praktikvirksomheden betale, og kan den modregne feriebetaling, eleven har optjent andetsteds? Hvad sker der, når ferien ikke kan afholdes — ved sygdom, orlov eller fratræden? Og hvordan dokumenteres et feriepengekrav, når parterne er uenige om, hvad der er afholdt og betalt?

Artiklen behandler ferielovens elevregel og betalingen af den i uddannelsesforhold. Ferie som overenskomstreguleret vilkår i almindelighed — lønbegrebet under ferie, feriefridage, den sjette ferieuge og feriens placering — behandles i artiklen om ferie og feriebetaling og gengives ikke her.

Retskilde

Retsgrundlaget er ferieloven, i dag lovbekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2024, sammenholdt med erhvervsuddannelsesloven.

Udvikling over tid

Elevreglens rækkevidde er fastlagt i fem skridt. I 2017 udstrakte Tvistighedsnævnet i TN-2017-47 den dagældende ferielovs udbetalingsregel ved feriehindring til også at omfatte elevernes ret til betalt ferie, med stemmerne 3-2. Året efter afviste nævnet i TN-2018-1, at feriegodtgørelse fra et fortsat bijob kan modregnes i lønnen under ferie, ligeledes med stemmerne 3-2.

Anvendelse på tværs af sager

Langt de fleste elevferiesager for Tvistighedsnævnet afgøres ikke på fortolkning, men på bevis, og fordelingen er stabil: eleven må gøre kravets størrelse op, mens arbejdsgiveren må dokumentere, at der er betalt, og at ferien er afholdt.

Uenig og uafklaret praksis

Tre af de bærende fortolkningsresultater er nået med stemmerne 3-2, og uenigheden går hver gang på, hvor langt elevreglen rækker ud over sin ordlyd.

Argumenter, der vandt og tabte

Arbejdsgiversidens indsigelser mod elevreglens rækkevidde har tabt tre gange — men aldrig entydigt: hver gang stemte to voterende for arbejdsgiverens synspunkt. I TN-2018-1 gjorde praktikvirksomheden gældende, TN-2018-1 Flertallet afviste synspunktet, mens to voterende gav det medhold.

Konklusion / princip

Retten og dens graduering. En elev med uddannelsesaftale har ret til betalt ferie uafhængigt af optjening, men i et omfang, der efter ferielovens § 42, stk. 2 og 3, afhænger af, hvornår ansættelsesforholdet begyndte: 5 uger i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode efter stk. 1, tilsvarende 5 uger ved ansættelse i perioden fra den 2. september til den 31. oktober efter stk.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Proces, kompetence og frister

Elevens feriekrav rejses for Tvistighedsnævnet sammen med de øvrige krav efter uddannelsesaftalen. Nævnets kompetence har dog en indre grænse, der også rammer feriesager: kan de faste medlemmer ikke enes om, hvordan en overenskomstbestemmelse skal forstås, kan nævnet ikke påkende den del af kravet, der beror på fortolkningen.