Civilproces i ansættelses- og arbejdsskadesager

Civile ansættelses- og arbejdsskadesager behandles som udgangspunkt i byretten, og henvisning til landsretten eller behandling med tre dommere nægtes, hvis udfaldet beror på en konkret bevisvurdering. Skriftlige erklæringer må fremlægges uden tilladelse, når de indeholder faktuelle oplysninger, mens lægekonsulenter i Retslægerådet er inhabile, hvis de er ansat hos en myndighed, der er part i sagsanlægget. Ugrundede anker kan afvises skriftligt, mens sagsomkostninger udmåles ud fra sagens dokumenterede økonomiske værdi.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af Bo Sundgaard · Senest gennemgået 2026-08-23

Blandet praksis (fast praksis: 14, præcisering: 7, ny praksis: 1 — opgjort pr. delspørgsmål) — 22 afgørelser 2006–2026

Retligt spørgsmål

Ansættelsesretlige tvister, der ikke er overenskomstdækkede, og arbejdsskadesager, hvor en myndighedsafgørelse ønskes prøvet, føres ikke i det fagretlige system, men som almindelige civile sager ved by- og landsretterne. Dermed er det retsplejelovens regler — ikke arbejdsretsloven eller en hovedaftale — der afgør, hvordan sagen behandles.

Fire spørgsmål går igen i praksis: hvor og af hvem sagen skal behandles (henvisning til landsretten eller Sø- og Handelsretten som 1. instans, tre dommere, værneting); hvad der kan føres bevis med (hvornår et dokument er en skriftlig parts- eller vidneerklæring, og hvem der må medvirke, når en sagkyndig instans som Retslægerådet skal udtale sig); hvad der kan prøves i appelinstansen (afvisning af anke, nye anbringender, udeblivelsesvirkning); og hvordan sagsomkostninger, retsafgift og salær udmåles, når sagen ender med dom, forlig eller hævelse.

Artiklen samler de svar, Højesteret og landsretterne har givet på disse spørgsmål i ansættelses- og arbejdsskadesager. Den handler om proceduren, ikke om den materielle ansættelsesret — men proceduren afgør ofte, hvad der reelt kan opnås.

Artiklen behandler den processuelle ramme, når sagen først er ved de almindelige domstole. Spørgsmålet om retlig interesse og søgsmålskompetence — herunder ved domstolsprøvelse af en administrativ nævnsafgørelse — behandles i artiklen om procesforudsætninger og søgsmålskompetence.

Retskilde

Retsgrundlaget er retsplejeloven. Bestemmelserne gengives nedenfor efter lovens gældende affattelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025; hvor en afgørelse er truffet under en tidligere affattelse, er det markeret. Hvor et spørgsmål alene er afgjort af en landsret, er instansen nævnt i teksten.

Udvikling over tid

Kilderne spænder fra 2006 til 2026. Linjen er bemærkelsesværdigt stabil på henvisningsspørgsmålet og i bevægelse på bevis- og habilitetsspørgsmålene.

Anvendelse på tværs af sager

De tre nyeste højesteretsafgørelser tegner samme billede. I BS-2026-17276 var spørgsmålet, om en sag om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en driftsmæssigt begrundet afskedigelse skulle for landsretten som 1. instans. Landsretten havde nægtet henvisning med BS-2026-17276, og Højesteret tiltrådte det.

Uenig og uafklaret praksis

Grænsen for skriftlige parts- og vidneerklæringer er ikke skarp i praksis. I BS-2025-6847 havde både byretten og landsretten fundet, at observationsrapporterne indeholdt observatørernes fortolkning af det observerede og dermed var omfattet af retsplejelovens § 297; Højesteret nåede det modsatte resultat og lagde vægt på, at rapporterne bestod af samtidige notater om iagttagne forhold.

Argumenter, der vandt og tabte

Argumentet om sagens principielle karakter taber næsten altid — og det taber på samme måde. I BS-2026-17276 gjorde Randers Kommune gældende, at spørgsmålene om omplaceringspligt og lovlige udvælgelseskriterier ved handicaprelaterede afskedigelser havde betydning for hele det danske arbejdsmarked, og at behovet for en bevismæssig vurdering ikke fratog sagen dens principielle karakter.

Konklusion / princip

Når en ansættelses- eller arbejdsskadesag føres ved de almindelige domstole, er retsplejelovens regler afgørende for, hvad der reelt kan opnås. Henvisning til landsretten som 1. instans forudsætter efter

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Regn ikke med, at en sag bliver principiel, blot fordi spørgsmålet er nyt for parterne — henvisning forudsætter, at afgørelsen ikke i det væsentlige beror på en konkret bevismæssig vurdering (BS-2026-17276). Et ensidigt indhentet dokument kan ikke afvises alene med henvisning til, at det er indhentet efter sagens anlæg; det afgørende er dokumentets karakter og indhold (BS-2022-38130).

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Et fælles procesønske om at få sagen for en højere instans er ikke i sig selv nok, fordi kriteriet angår sagens egen egnethed til principiel afklaring (BS-2025-31412). Indkaldelser og andre meddelelser bør sendes på en måde, der kan dokumenteres modtaget, da afsendelse med almindeligt brev ikke er bevis for fremkomst (BS-2007-280).

Proces, kompetence og frister

Kæreadgangen er begrænset for delafgørelser. Højesteret har fastholdt, at BS-2015-43, og at kære derfor kun kan ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Retsvirkningen følger af