Arbejdsgiverens erstatningsansvar for arbejdsulykker og arbejdsmiljø

Arbejdsgiverens erstatningsansvar for arbejdsulykker afgøres efter den almindelige culparegel, hvor agtsomheden måles i lyset af arbejdsmiljøreglerne. Skadelidte skal bevise både et konkret pligtbrud og en direkte årsagsforbindelse til skaden. Ansvaret indtræder typisk, hvis en kendt risiko ikke imødegås, eller hvor en mindre risikabel arbejdsmetode var mulig. Omvendt frifindes arbejdsgiveren ved rutinerede opgaver med egnede hjælpemidler. Ansvaret dækker både fysiske og psykiske skader samt smitte, mens egen skyld kræver en oplagt uforsvarlig adfærd.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07

Blandet praksis (fast praksis: 9, præcisering: 6, ny praksis: 1, undtagelse: 1 — opgjort pr. delspørgsmål) — 14 afgørelser 2003–2026

Retligt spørgsmål

Når en ansat kommer til skade ved arbejdet, løber to spor ved siden af hinanden. Det ene er arbejdsskadesikringslovens ydelser. Det andet er arbejdsgiverens erstatningsansvar efter almindelige erstatningsregler, som denne artikel handler om.

Sporene mødes i arbejdsskadesikringslovens § 77, stk. 1. Ydelser efter loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt, og den tilskadekomnes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, der er betalt eller er pligt til at betale ydelser efter loven — men kun i det omfang. Krav på erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven nedsættes dog ikke som følge af, at der er betalt eller er pligt til at betale midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Forskellen — differencekravet — forudsætter et ansvarsgrundlag.

Spørgsmålet er derfor: hvornår har arbejdsgiveren handlet ansvarspådragende ved en arbejdsulykke eller en arbejdsbetinget sygdom — og hvad betyder det for vurderingen, at arbejdsmiljølovgivningen samtidig pålægger arbejdsgiveren pligter om forsvarlig tilrettelæggelse, indretning, instruktion og tilsyn?

Retskilde

Området hører under de almindelige domstole — ikke det fagretlige system — og afgøres efter erstatningsretten og arbejdsmiljølovgivningen, ikke efter overenskomst.

Udvikling over tid

Praksis er gammel og stabil i sit udgangspunkt; vendepunkterne ligger i, hvad culpanormen fyldes ud med.

Anvendelse på tværs af sager

En risiko, arbejdsgiveren kender og kan forudse, skal imødegås effektivt — det er ikke nok at gøre opmærksom på den. Ved en slyngrenser lå der næsten altid metalkugler på gulvet, og arbejdsgiveren havde skiltet om glat gulv og indført en fejeprocedure efter behov. Landsretten fandt, at BS-2023-56203 Det afgørende var, at en effektiv foranstaltning — riste over hullet mellem stigen og gulvet — ikke var etableret.

Uenig og uafklaret praksis

Hvad betyder skadelidtes erfaring? Kilderne trækker i hver sin retning, og forskellen er ikke tilfældig.

Argumenter, der vandt og tabte

Skærpet culpanorm. Skadelidtes side gør jævnligt gældende, at arbejdsgiveransvaret for en ansats tilskadekomst er et skærpet culpaansvar — således udtrykkeligt i brandspjældssagen, hvor det blev anført: BS-2024-3981 Argumentet blev også fremført i pladesakssagen (BS-2023-32946) og, som en skærpet culpavurdering ved arbejde i højden, i stilladssagen fra 2011 (BS-2011-262).

Konklusion / princip

Arbejdsgiverens erstatningsansvar for arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme afgøres ved de almindelige domstole efter den almindelige culparegel, bedømt i lyset af arbejdsmiljølovens forsvarlighedsnormer — navnlig § 15 om forsvarlige arbejdsforhold, § 16 om effektivt tilsyn, § 17 om oplysning og instruktion,

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Sikr tidligt bevis for, om der forud for ulykken var ført kontrol med det udstyr, der svigtede — i gangbro-sagen var netop den manglende forudgående kontrol udslagsgivende. Undersøg, om der fandtes en mindre risikabel arbejdsmetode eller placering, som arbejdsgiveren kunne have valgt uden at opgive formålet med arbejdet.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Instruktionen skal også omfatte, hvordan de ansatte skal reagere, hvis de opdager, at et stillads eller andet arbejdsredskab er mangelfuldt. Over for en kendt og tilbagevendende risiko er skiltning og en procedure ikke nødvendigvis nok — foranstaltningen skal effektivt imødegå risikoen.

Proces, kompetence og frister

Kravet mod arbejdsgiveren føres som en civil sag ved de almindelige domstole, mens arbejdsskadesagen behandles administrativt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med klageadgang til Ankestyrelsen. Sporene mødes først ved fradraget efter arbejdsskadesikringslovens § 77, stk. 1.