LBN-2024-46886: Fagansvarlig uden vagter
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Delvist medhold
Godtgørelse: 25.000 kr.
Resumé
Sagen handlede om, hvorvidt en mand med et handicap (svær hyperfunktionel dysfoni med stemmebegrænsninger) blev forskelsbehandlet af sin arbejdsgiver i forbindelse med forfremmelse, lokalløn og en efterfølgende omplacering. Nævnet … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om indklagede forskelsbehandlede klager på grund af handicap ved ikke at forfremme ham til specialkonsulent.
Udfald
Ikke medhold - klager havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling
Analyse
Nævnet lagde afgørende vægt på indholdet af lederens mail af 9. september 2022, hvoraf det fremgik, at afvisningen af at gå videre med en konsulentindstilling skyldtes en generel vurdering af sandsynligheden for succes (»det er noget sværere«) og ikke klagers handicap.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om indklagede forskelsbehandlede klager på grund af handicap ved ikke at udnævne ham til fagansvarlig.
Udfald
Medhold - godtgørelse på 25.000 kr. for manglende iagttagelse af tilpasningsforpligtelsen
Analyse
Nævnet lagde afgørende vægt på, at lederens egen mail koblede fagansvarlig-stillingen direkte til et vagtkrav, som klager ikke kunne opfylde på grund af sit handicap (»jeg kan ikke lave en fagansvarlig ... som ikke har vagter«). Da klager havde påvist denne sammenhæng, vendte nævnet bevisbyrden til indklagede efter § 7a, herunder for om tilpasningsforpligtelsen i § 2a var iagttaget.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om indklagede forskelsbehandlede klager på grund af handicap ved ikke at tildele ham lokalløn i 2023 og 2024.
Udfald
Ikke medhold - ingen påvisning af faktiske omstændigheder for forskelsbehandling
Analyse
Nævnet foretog en samlet vurdering af oplysningerne og fandt, at klagers påstand om, at hans faglige organisation modsatte sig tildeling af lokalløn på grund af hans handicap, ikke var underbygget af konkrete omstændigheder. I modsætning til fagansvarlig-spørgsmålet forelå der her ikke en dokumenteret, skriftlig kobling mellem et vagtkrav og afslaget på lokalløn fra den kompetente beslutningstager.
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at behandle klagen over klagers omplacering som en klage over repressalier.
Udfald
Indklagedes afvisningspåstand blev ikke taget til følge - nævnet fandt at have kompetence
Analyse
Nævnet forstod selv klagen over omplaceringen som en klage over repressalier og tog derfor stilling til sin egen kompetence, uafhængigt af, om omplaceringen som sådan kunne indbringes administrativt. Indklagedes indsigelse om, at omplaceringen alene skulle behandles administrativt, blev afvist, fordi nævnets prøvelse angik selve påstanden om repressalier, som er en materie, nævnet efter loven kan behandle.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagers omplacering var udtryk for repressalier i forbindelse med, at klager havde indbragt sin klage for Ligebehandlingsnævnet.
Udfald
Ikke medhold - ingen godtgjort årsagsforbindelse mellem omplacering og klage
Analyse
Nævnet lagde til grund, at klager bar bevisbyrden for, at han havde været udsat for ufordelagtig behandling som følge af sit krav om ligebehandling. Nævnet fandt, at klagers påstand om, at omplaceringen var et forsøg på at gøre hans tilværelse besværlig, ikke i sig selv var tilstrækkelig til at godtgøre den nødvendige årsagsforbindelse mellem omplaceringen og klagens indbringelse.
Juridiske begreber
- forskelsbehandling
- bevisbyrde
- handicapbegrebet
- tilpasningsforpligtelse
- indirekte forskelsbehandling
- nævnets kompetence
- repressalier
- årsagsforbindelse
Behandlet i vidensbasen
- Arbejdsvilkår, forfremmelse og uddannelse: forskelsbehandling under ansættelsen
- Ligebehandlingsnævnets kompetence
- Tilpasningsforpligtelsen ved handicap
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.