Ligebehandlingsnævnets kompetence

Ligebehandlingsnævnet afviser klager over forskelsbehandling uden realitetsbehandling, hvis sagen falder uden for nævnets lovbestemte diskriminationsgrunde, eller hvis indklagede ikke er omfattet af reglerne. Da nævnet behandler sager på rent skriftligt grundlag, afvises sager desuden, hvis en afgørelse kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer, eller hvis klageren ikke har påvist faktiske omstændigheder. Nævnet viger ligeledes for domstole, andre forvaltningsmyndigheder samt overenskomster med tilsvarende ligebehandlingspligt.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af Bo Sundgaard · Senest gennemgået 2026-08-09

Blandet praksis (fast praksis: 30, præcisering: 1 — opgjort pr. delspørgsmål) — 29 afgørelser 2018–2026

Retligt spørgsmål

Spørgsmålet er, hvilke klager Ligebehandlingsnævnet kan behandle — og hvornår nævnet i stedet afviser klagen uden at tage stilling til, om der er sket forskelsbehandling.

For en faglig konsulent er det det første, der skal afklares, når et medlem henvender sig med en diskriminationssag. Afvisning er ikke et udtryk for, at klagen er grundløs; den betyder, at sagen skal føres et andet sted, eller at den slet ikke kan føres. Fem spørgsmål afgør, om nævnet overhovedet kommer til realiteten. Nævnet prøver dem hver for sig:

  1. Er kriteriet en diskriminationsgrund, nævnet dækker? Klagen skal angå en af de grunde, der er opregnet i lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
  2. Er forholdet omfattet af den lov, grunden hviler på? Diskriminationsgrunden er ikke nok — forholdet skal også falde inden for den påberåbte lovs anvendelsesområde, herunder dens person- og pligtsubjektkreds.
  3. Er der et andet forum, der skal have sagen først eller i stedet? Lov om Ligebehandlingsnævnet § 4 giver forrang til anden forvaltningsmyndighed og til domstolene, og de materielle love viger selv for en overenskomst, der bærer en tilsvarende ligebehandlingspligt.
  4. Har klageren retlig interesse? Klagen kan efter § 1, stk. 8, kun indbringes af den, der har retlig interesse i sagen, og nævnet kan afvise efter § 8, stk. 3.
  5. Er sagen egnet til at blive afgjort skriftligt? Efter § 8, stk. 1, kan nævnet afvise en klage, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling — og efter § 8, stk. 2, en klage, hvor det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold.

De fem spørgsmål er kumulative: et "ja" til det ene redder ikke en klage, der falder på det næste. Dertil kommer en selvstændig spærring, som ikke er en egnethedsvurdering: har nævnet allerede afgjort samme forhold, kan sagen ikke tages op igen — bortset fra genoptagelse efter § 10.

Retskilde

Nævnets kompetence er fastlagt i lov om Ligebehandlingsnævnet (ligebehandlingsnævnsloven), men beskyttelsens rækkevidde afgøres i de materielle love, som lovens § 1 henviser til. Efter

Anvendelse på tværs af sager

Nævnet prøver først, om det kriterium, klagen bygger på, overhovedet er en beskyttet grund. Er det ikke, afviser Ligebehandlingsnævnet uden at gå ind i sagen: nævnet har således afvist en klage over forskelsbehandling på grund af helbred med den begrundelse, at LBN-2025-97151. På samme måde har Ligebehandlingsnævnet afvist, at bopæl kan henføres under social oprindelse, jf.

Uenig og uafklaret praksis

Kilderne er indbyrdes forenelige, men de rummer to grænsedragninger, hvor udfaldet reelt afhænger af nævnets konkrete skøn — og hvor rådgiveren derfor ikke kan regne baglæns fra en enkelt afgørelse.

Argumenter, der vandt og tabte

I flere af de gennemgåede sager nedlagde indklagede en selvstændig afvisningspåstand, og der tegner sig et mønster i, hvilke påstande Ligebehandlingsnævnet tog til følge.

Konklusion / princip

Ligebehandlingsnævnet kan behandle en klage, når fem betingelser er opfyldt samtidig: klagen angår en af de diskriminationsgrunde, der er opregnet i lov om Ligebehandlingsnævnet § 1; forholdet ligger inden for anvendelsesområdet for den materielle lov, grunden hviler på — herunder dens pligtsubjektkreds, som for forskelsbehandlingslovens vedkommende rækker ud over arbejdsgiveren,

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Afklar forum, før du skriver klagen. Er kriteriet en beskyttet grund, og er selve forholdet omfattet af den lov, grunden hviler på? Sfæren afgøres af klagens genstand, ikke af medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet — Ligebehandlingsnævnet har afvist en handicapklage om pensionsberegning, selv om klageren tidligere havde været på arbejdsmarkedet (LBN-2017-29496).

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

En afvisningspåstand er værd at overveje, men den skal bygges på det rigtige grundlag. Ligebehandlingsnævnet har taget påstanden til følge, hvor et lovbestemt forum havde forrang — erhvervsuddannelseslovens tvistløsningsordning (LBN-2023-66341) eller en ubenyttet administrativ klageadgang (LBN-2022-47455).

Proces, kompetence og frister

Sekretariatet kan afvise — og fristen for at få nævnets stillingtagen er kort. Kompetencen til at afvise efter § 8, stk. 1-3, kan delegeres til sekretariatet, jf. § 8, stk. 4, og afvisninger træffes derfor også uden at have været forelagt nævnet.