LBN-2023-8635: Udstationeringsforsikringen

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik fem spørgsmål om forskelsbehandling i forbindelse med en kvindelig forskers udstationering: afslag på handicapbetinget forsikring, … (fortsættes)

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klagerens afslag på at tegne en udstationeringsforsikring hos forsikringsselskab 1 udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap.

Udfald

Afslag på handicapbetinget forsikring — ikke forskelsbehandling

Analyse

Nævnet tog udgangspunkt i, at handicapbegrebet omfatter langvarige begrænsninger, som i samspil med barrierer kan hindre fuld og effektiv deltagelse i arbejdslivet. Klageren skulle godtgøre, at hun havde et sådant handicap på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling. Lægeerklæringen viste en stabil, let nedsat nyrefunktion og ingen relevante komplikationer ud over en tidligere infektion efter fødsel.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om arbejdsgiveren var ansvarlig for den påståede kønsdiskrimination som følge af, at statens tjenesterejseforsikring ikke dækkede udgifter til fødsler efter den 36. graviditetsuge.

Udfald

Klagen om statens tjenesterejseforsikring — afvist

Analyse

Nævnet fandt, at statens tjenesterejseforsikring var en erhvervstilknyttet sikringsordning omfattet af forsikringsligebehandlingsloven. Det afgørende spørgsmål var imidlertid, om arbejdsgiveren var rette indklagede. Nævnet lagde vægt på, at forsikringsaftalen var indgået mellem statslige myndigheder og forsikringsselskabet, uden at arbejdsgiveren havde indgået aftalen eller haft indflydelse på den.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om beløbsbegrænsningen på 200.000 kr. for fødselsudgifter i klagerens udstationeringsforsikring udgjorde forskelsbehandling på grund af køn.

Udfald

Beløbsbegrænsning i udstationeringsforsikring — ikke forskelsbehandling

Analyse

Nævnet fandt, at udstationeringsforsikringen var omfattet af forsikringsligebehandlingsloven, fordi den var erhvervstilknyttet og betalt af arbejdsgiveren. Klageren gjorde gældende, at beløbsbegrænsningen ved fødsel stillede kvinder ringere end mænd. Nævnet fandt imidlertid ikke, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode kønsdiskrimination.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om arbejdsgiverens tilbud om et løntillæg til dækning af præmien på klagerens privattegnede forsikring udgjorde kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling.

Udfald

Løntillæg til forsikringspræmie — ikke kønsdiskrimination

Analyse

Nævnet anvendte ligelønslovens regler om lige løn og delt bevisbyrde. Klageren sammenlignede sin forsikringsudgift med mandlige kollegers situation og gjorde gældende, at hun derfor blev stillet økonomisk ringere. Arbejdsgiveren havde imidlertid tilbudt et løntillæg svarende til præmien på udstationeringsforsikringen.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om arbejdsgiveren udsatte klageren for repressalier i form af chikane, fordi hun havde fremsat krav om ligebehandling.

Udfald

Repressalier i form af chikane — ikke godtgjort

Analyse

Nævnet lagde til grund, at repressaliebegrebet omfatter enhver form for ugunstig behandling, herunder chikane, når der er årsagssammenhæng med et krav om ligebehandling. Klageren henviste navnlig til chefens udtalelse og den påståede oplysning om, at arbejdsgiveren undersøgte enhver mulighed for at afskedige hende. Nævnet fandt, at chefens udtalelse ikke fremstod chikanøs eller som en afskedigelsestrussel.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.