Valg af overenskomst ved elever
Elevens løn måles ikke efter oplæringsvirksomhedens egne overenskomstforhold, men efter den overenskomst, der gælder for selve uddannelsen — uanset om virksomheden nogensinde har tiltrådt den. Afgørende er, om overenskomsten dækker uddannelsen, og om dens parter sidder i det faglige udvalg; der skal ikke sammenlignes, og eleven kan ikke plukke den gunstigste af flere mulige overenskomster. Tier uddannelsesaftalen om valget, bærer arbejdsgiveren som koncipist risikoen for uklarheden, og har virksomheden hverken fulgt eller tiltrådt nogen overenskomst, kan eleven selv vælge.
Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07
Blandet praksis (fast praksis: 12, præcisering: 11, ny praksis: 1 — opgjort pr. delspørgsmål) — 21 afgørelser 2017–2025
Retligt spørgsmål
Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, fastsætter ingen lønsats. Den henviser: elevens eller lærlingens løn skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Loven låner altså sit minimum fra en aftale, som oplæringsvirksomheden i mange tilfælde slet ikke er part i. Derfor er det afgørende spørgsmål i en elevlønsag sjældent, hvad satsen er — men hvilken overenskomst der skal måles imod.
Fire spørgsmål går igen for Tvistighedsnævnet. Hvilken overenskomst er den, der gælder inden for uddannelsesområdet? Flere overenskomster kan dække det samme faglige arbejde, og kriteriet for at udpege én af dem står ikke i lovteksten. Hvad betyder uddannelsesaftalens egen angivelse? Rubrikken om kollektiv overenskomst er ofte tom, forkert udfyldt eller udfyldt af erhvervsskolen. Hvad gælder, når aftalen tier? Her træder almindelige aftaleretlige regler til. Og hvor langt rækker valget? Er det kun lønsatsen, der følger med — eller hele lønpakken og arbejdsvilkårene?
Artiklen handler om valget af målestok. Den handler ikke om, hvad de enkelte overenskomsters elevsatser og lønstiger nærmere indeholder, ikke om godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis, og ikke om ophævelse af uddannelsesaftalen.
Retskilde
Retsgrundlaget er erhvervsuddannelsesloven. Efter § 55, stk. 1, skal uddannelsesaftalen angive den løn, oplæringsvirksomheden skal betale under oplæringsophold og under skoleophold omfattet af aftalen. Efter § 55, stk. 2, skal lønnen mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Udvikling over tid
Praksis om selve valget er ung, og vendepunkterne er få, men skarpe.
Anvendelse på tværs af sager
Aftalens egen angivelse er første holdepunkt, og den binder oplæringsvirksomheden. Tvistighedsnævnet fastholdt i TN-2023-35 et menighedsråd på aftalens henvisning til en privat overenskomst, selv om aftalen var forhåndsudfyldt af erhvervsskolen og underskrevet af en formand, der kunne have handlet uden for sin bemyndigelse, jf.
Uenig og uafklaret praksis
Repræsentationskriteriet mod sektorsporet. Tvistighedsnævnet har to gange i 2024 anerkendt en offentlig overenskomst som uddannelsesområdets, netop selv om den offentlige arbejdsgiverpart ikke sad i det faglige udvalg. I TN-2023-14 afviste flertallet, at hverken lovens ordlyd eller forarbejder giver grundlag for at afskære overenskomsten på det grundlag, jf.
Argumenter, der vandt og tabte
Argumentet om, at parten selv må vælge den overenskomst, der passer bedst, taber — uanset hvilken side der fremfører det. På arbejdsgiversiden gjorde virksomheden i TN-2019-20 gældende, at valget af overenskomst er kerneområdet for ledelsesretten, og i TN-2025-5 blev det samme synspunkt klædt på med et brancheargument om, hvad overenskomsterne traditionelt dækker, jf.
Konklusion / princip
Loven fastsætter ingen elevløn — den udpeger en overenskomst. Efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, skal lønnen mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, og efter Tvistighedsnævnets faste praksis gælder det uafhængigt af, om oplæringsvirksomheden er omfattet af eller har tiltrådt overenskomsten.
Praktiske implikationer — lønmodtagerside
- Start ved det faglige udvalg, ikke ved branchen — den overenskomst, hvis parter sidder i uddannelsens faglige udvalg, er den, § 55, stk. 2, peger på, og et argument om, hvad en overenskomst traditionelt dækker, slår ikke igennem over for det (TN-2025-5).
Praktiske implikationer — arbejdsgiverside
- Udfyld rubrikken om kollektiv overenskomst i uddannelsesaftalen — lades den tom, mister virksomheden både muligheden for at pege på et aftalt lønniveau og fordelen af tvivlen (TN-2025-5).
Proces, kompetence og frister
Kompetencen er delt, og delingen følger af loven. Efter erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 1, kan en tvistighed mellem eleven og oplæringsvirksomheden alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig; opnås der ikke forlig, kan sagen efter