Forrentning af lønkrav

Forrentningen af et lønkrav afgøres af renteloven og viger kun, hvis andet er udtrykkeligt aftalt i overenskomsten. Indledning af fagretlig forhandling eller en fællesmødebegæring udløser ikke i sig selv rentepligt, da fagretlige skridt ikke sidestilles med retsforfølgning. Renter løber fra forfaldsdagen, hvis kravet er opgjort, men kræver ellers en konkret talmæssig opgørelse. Krav på arbejdsgiverens besparelse ved uorganiserede medarbejdere behandles som et bodskrav og forrentes først fra sagens indbringelse. Endelig forældes rentekravet sammen med hovedkravet.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07

Blandet praksis (fast praksis: 6, præcisering: 3 — opgjort pr. delspørgsmål) — 9 afgørelser 2010–2026

Retligt spørgsmål

Et lønkrav, der først betales år efter, at det forfaldt, er ikke det samme krav. Renten kan i de lange efterbetalingssager løbe op i en betydelig del af beløbet, og den afgøres af ét spørgsmål: fra hvornår løber den?

Svaret følger af renteloven, ikke af overenskomsten. Men rentelovens regler er skrevet til en almindelig fordringshaver, der sender en regning — ikke til et forbund, der begærer fællesmøde. Praksis handler derfor næsten udelukkende om oversættelsen: hvilke af de skridt, der faktisk tages i en fagretlig sag, tæller som en betalingsanmodning eller som retsforfølgning?

Dertil kommer tre særspørgsmål: hvornår kan retten flytte rentens starttidspunkt af egen drift, hvad betyder kravets kvalifikation for renten, og hvad sker der med rentekravet, når hovedkravet forældes?

Retskilde

Retsgrundlaget er renteloven (LBK nr 459 af 13/05/2014), der efter § 1, stk. 1 gælder for rente af pengekrav på formuerettens område. Et lønkrav er et sådant krav, og forrentningen afgøres derfor ikke af overenskomsten — men overenskomsten kan sætte loven ud af kraft, jf. § 1, stk. 3, hvorefter loven ikke finder anvendelse, hvis andet er bestemt ved lov eller aftalt.

Udvikling over tid

Området har fået sin nuværende form gennem tre afgørelser.

Anvendelse på tværs af sager

Materialet er lille, men mønstret er entydigt: renten følger opgørelsen, ikke sagens alder.

Konklusion / princip

Forrentningen af et lønkrav afgøres af renteloven, ikke af overenskomsten — men renteloven viger efter § 1, stk. 3 for det aftalte, og organisationerne kan derfor aftale noget andet.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Læg en konkret talmæssig opgørelse frem så tidligt som muligt, for det er opgørelsen og ikke begæringen, der gør henvendelsen til en betalingsanmodning (AR-2022-400).

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Indsigelser mod forrentningen skal knyttes til rentelovens egne betingelser — god tro og indretning efter en lovs forarbejder var i AR-2022-12 ikke særlige forhold efter § 3, stk. 5.