AR-2022-12: Corona-vikarerne fra Moment
| Instans | Arbejdsretten |
|---|---|
| Afsagt | 2026-01-15 |
| Opmand | Hanne Schmidt |
| Fagforening | DM, IDA, Djøf |
| Arbejdsgiverorg. | Dansk Erhverv Arbejdsgiver |
| Virksomhed | Moment A/S |
| Overenskomst | Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service (HK-Funktionæroverenskomsten) |
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Efterbetaling: 1.440 kr.
Resumé
Sagen angik fire akademikere, der som vikarer fra Moment A/S blev udsendt til Erhvervsstyrelsen under covid-19-pandemien og aflønnet efter HK-Funktionæroverenskomsten. Arbejdsretten fandt, at vikarlovens § 3, … (fortsættes)
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om betingelsen i vikarlovens § 3, stk. 5, om at overenskomsten skal være indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, er opfyldt for HK-Funktionæroverenskomsten, selv om overenskomsten er indgået på det private område og vikarerne blev udsendt til en statslig brugervirksomhed.
Udfald
Vikarlovens § 3, stk. 5, fandtes anvendelig - betingelsen om mest repræsentative parter var opfyldt.
Analyse
Arbejdsretten lagde afgørende vægt på, at HK-Funktionæroverenskomsten er landsdækkende og indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat og HK Handel, som anses for blandt de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Klagers argument om, at lønmodtagersiden ikke var repræsentativ »i vikarlovens forstand« for netop dette arbejde, blev afvist uden nærmere sondring mellem arbejdsområder.
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om de fire vikarers arbejdsopgaver hos Erhvervsstyrelsen, hvis de havde været ansat direkte i styrelsen, ville have været omfattet af AC-overenskomsten eller HK Stat-overenskomsten.
Udfald
Vikarernes arbejde ansås ikke for omfattet af AC-overenskomsten; HK Stat-overenskomsten skulle anvendes som sammenligningsgrundlag.
Analyse
Det afgørende for retten var, at arbejdet reelt var ensartet, standardiseret og udførtes efter faste vejledninger og tjeklister, samt at ikke-akademiske medarbejdere (HK'ere) udførte præcis samme arbejde som akademikerne, hvilket viste, at arbejdet ikke i sig selv forudsatte akademisk uddannelse (»kunne udføres af ikke-akademiske medarbejdere på grundlag af vejledningerne og tjeklisterne«).
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, hvilken løngruppe efter HK Stat-overenskomsten der skal lægges til grund ved opgørelsen af vikarernes krav på efterbetaling, og om vikarerne herefter har krav på efterbetaling.
Udfald
A og D fik tilkendt efterbetaling (430,17 kr. henholdsvis 1.010,03 kr. med feriegodtgørelse), mens B og C ikke havde krav på efterbetaling ved anvendelse af løngruppe 2, sats II.
Analyse
Retten afviste både klagers påstand om løngruppe 3, sats II, der forudsætter stor specialviden eller ledelsesopgaver, og indklagedes primære påstand om løngruppe 2, sats I, der er uddannelsesbestemt og derfor ikke passede på situationen. Retten landede i stedet på løngruppe 2, sats II, som dækker selvstændig sagsbehandling med specialviden eller kvalificeret arbejde med relevant uddannelse og erfaring.
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om vikarernes efterbetalingskrav og krav på forrentning heraf kan gøres gældende for perioder forud for Arbejdsrettens dom i Randstad-sagen og EU-Domstolens dom i TimePartner-sagen.
Udfald
Efterbetalingskrav og fuld forrentning kunne gøres gældende også for perioden forud for Randstad- og TimePartner-dommene.
Analyse
Retten afviste indklagedes argument om, at kravene først kunne gøres gældende fra Randstad- eller TimePartner-dommens afsigelse, med den begrundelse, at EU-Domstolen ikke selv havde begrænset dommens tidsmæssige virkning, og at en EU-konform fortolkning derfor som udgangspunkt gælder også for tidligere retsforhold.
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om vikarerne har krav på godtgørelse efter vikarlovens § 8, stk. 3, som følge af krænkelsen af ligebehandlingsprincippet.
Udfald
Der blev ikke tilkendt godtgørelse til A og D efter vikarlovens § 8, stk. 3.
Analyse
Retten anvendte samme begrundelse som i Randstad-dommen: godtgørelse blev afvist, fordi Moment havde handlet i overensstemmelse med den forståelse af vikarlovens § 3, stk. 5, der fulgte af lovens forarbejder, og fordi krænkelsen alene skyldtes EU-Domstolens senere fortolkning i TimePartner-sagen, som hverken lovgivningsmagten eller arbejdsmarkedets parter havde fulgt op på.
Juridiske begreber
- ligebehandlingsprincippet
- kollektiv overenskomsts fortrinsret
- repræsentativitet
- sammenligningsgrundlag
- arbejdets faktiske indhold
- funktionsbestemt løngruppeindplacering
- EU-konform fortolkning
- retsvirkning med tilbagevirkende kraft
- forrentning
- god tro
- godtgørelse for rettighedskrænkelse
Behandlet i vidensbasen
- Forrentning af lønkrav
- Fortolkningsslutninger: modsætningsslutning, lex specialis og analogi
- Vikarloven og ligebehandlingsprincippet
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.