Erstatningsopgørelse ved personskade og samspillet med arbejdsskadeerstatningen

Ved arbejdsulykker dækker arbejdsskadesikringen lovbestemte ydelser uafhængigt af skyld, mens skadevolderen betaler differencekravet op til fuld erstatning. Tabt arbejdsfortjeneste løber, indtil der foreligger et forsvarligt skøn over det varige erhvervsevnetab ved myndighedsafgørelse, vejledende udtalelse eller skadevolderens eget skøn. En midlertidig afgørelse om det aktuelle tab standser hverken udbetaling eller forrentning. Et ansvarsforsikringsselskab, der har udbetalt differencekrav, kan kræve en senere forhøjelse af arbejdsskadeerstatningen udbetalt til sig.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07

Blandet praksis (præcisering: 9, fast praksis: 5, ny praksis: 3 — opgjort pr. delspørgsmål) — 13 afgørelser 2003–2025

Retligt spørgsmål

Når en ansat kommer til skade ved arbejdet, kan to erstatningsordninger være i spil på én gang. Arbejdsskadesikringsloven giver ret til lovbestemte ydelser uden hensyn til, om nogen har handlet ansvarspådragende. Erstatningsansvarsloven giver ret til erstatning efter almindelige erstatningsretlige regler — men kun, hvis der er et ansvarsgrundlag.

Denne artikel handler om udmålingen, ikke om ansvarsgrundlaget: hvilke poster kan kræves, hvordan opgøres de, for hvilke perioder løber de, og hvad skal fradrages, når arbejdsskadesikringen allerede har betalt. Forskellen mellem erstatningen efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringens ydelser er det, praksis kalder differencekravet.

Tre spørgsmål går igen. Hvornår ophører erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, og hvornår afløses den af erstatning for tab af erhvervsevne? Hvordan opgøres den enkelte post, når de faktiske forhold er usikre? Og hvem skal have pengene, når begge ordninger har betalt for det samme tidsrum?

Retskilde

Udmålingen af personskadeerstatning hører under de almindelige domstole og afgøres efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven — ikke efter overenskomst og ikke i det fagretlige system. Kilderne er domme fra Højesteret og Vestre Landsret.

Udvikling over tid

Doktrinen er gammel; vendepunkterne ligger i, hvornår skæringspunktet mellem posterne indtræder, og hvem der får pengene.

Anvendelse på tværs af sager

Skæringsdatoen er det vigtigste stridspunkt; Højesteret har afgjort tre sager om den.

Uenig og uafklaret praksis

Kan kravet gøres gældende, før erhvervsevnetabet er afgjort? Vestre Landsret stadfæstede i 2025 en byretsdom, hvorefter BS-2024-16135 Arbejdsgiveren blev frifundet for tiden, fordi Ankestyrelsen havde hjemvist spørgsmålet om erhvervsevnetab til fortsat administrativ behandling (BS-2024-16135).

Argumenter, der vandt og tabte

Hullet i dækningen. Skadelidtes side har flere gange gjort gældende, at der ikke må opstå huller mellem erstatningsposterne, fordi den arbejdsskaderamte ikke selv kan fremtvinge en endelig afgørelse om erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarsloven, før arbejdsskadesagen er afgjort. Argumentet blev fremført skarpest i BS-2022-43706: BS-2022-43706 Det tabte dér og tilsvarende i BS-2022-32003.

Konklusion / princip

Udmålingen sker efter erstatningsansvarslovens poster, mens arbejdsskadesikringsloven leverer de ydelser, der efter § 77, stk. 1, nedsætter kravet mod den erstatningsansvarlige. Det, der bliver tilbage, er differencekravet.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Rejs kravet på tabt arbejdsfortjeneste løbende og gør det op, så snart der foreligger en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab — selskabet har da grundlaget for fradraget, og renten løber fra en måned efter fremsættelsen.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Et skøn over det varige erhvervsevnetab bringer kun kravet på tabt arbejdsfortjeneste til ophør, hvis grundlaget er forsvarligt, skønnet er rimeligt, og erstatningen faktisk udbetales i overensstemmelse med skønnet. En midlertidig afgørelse om det aktuelle erhvervsevnetab standser hverken kravet eller forrentningen af det.

Proces, kompetence og frister

Forældelse. Krav mod arbejdsgiveren på erstatning eller godtgørelse i anledning af en arbejdsskade forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 2 — men med lovens egne modifikationer. Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er efter