BS-2022-43706: 25 %-skønnet

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik en skulderskadet maler, hvis skade var omfattet af både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven, og som fik udbetalt erhvervsevnetabserstatning på grundlag af arbejdsgiverens forsikringsselskabs … (fortsættes)

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Appelindstævnte ApS efter erstatningsansvarslovens § 2 kunne bringe forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør ved at skønne over Appellantens fremtidige (varige) erhvervsevnetab og udbetale erstatning i overensstemmelse med skønnet, selv om skaden tillige var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Udfald

Højesteret stadfæstede landsrettens frifindelse af Appelindstævnte ApS - retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var bragt til ophør den 11. februar 2019 ved forsikringsselskabets forsvarlige skøn og udbetaling af erhvervsevnetabserstatning.

Analyse

Højesteret lagde afgørende vægt på, at forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, udtrykkeligt anviser tre metoder til at bringe TAF-forpligtelsen til ophør, herunder skadevolderens eget forsvarlige og rimelige skøn med tilsvarende udbetaling, og at denne metode »også tager sigte på sager, der tillige er omfattet af arbejdsskadesikringsloven«.

Juridiske begreber

• periodisering af erstatningsposter
• skønsudøvelse på forsvarligt grundlag
• samspil mellem erstatningsretlige og socialretlige regelsæt

Behandlet i vidensbasen

• Erstatningsopgørelse ved personskade og samspillet med arbejdsskadeerstatningen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.