BS-2023-49177: 2,5-timers fleksjobberen

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Godtgørelse: 30.000 kr.

Resumé

Sagen angik en fleksjobansat, der blev afskediget i strid med forskelsbehandlingsloven, og hvor det var ubestridt, at afskedigelsen var ulovlig. Det centrale … (fortsættes)

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om godtgørelsen efter forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1, skal udmåles med udgangspunkt alene i den løn, som arbejdsgiveren udbetalte til den fleksjobansatte, eller med udgangspunkt i lønnen med tillæg af det fleksløntilskud, som kommunen udbetalte til hende.

Udfald

Godtgørelsen skulle udmåles med udgangspunkt alene i den løn, arbejdsgiveren udbetalte - ikke med tillæg af fleksløntilskuddet.

Analyse

Højesteret lagde afgørende vægt på, at den nye fleksjobordning indebærer en grundlæggende anden og mindre lønforpligtelse for arbejdsgiveren end den gamle ordning (»der er tale om to ordninger, som er grundlæggende forskellige«), og at fast praksis for godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven tager udgangspunkt i den arbejdsgiverbetalte løn.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om den forskel i udmåling af godtgørelse, der følger af, at fleksjobansatte på den nye ordning (fra 1. januar 2013) alene får godtgørelse beregnet ud fra den udbetalte løn, mens fleksjobansatte på den gamle ordning får godtgørelse beregnet ud fra en fuldtidsløn, udgør ulovlig forskelsbehandling.

Udfald

Forskellen i udmåling af godtgørelse mellem gammel og ny fleksjobordning udgjorde ikke ulovlig forskelsbehandling.

Analyse

Højesteret afviste diskriminationsanbringendet ved at anvende den sondring, EU-Domstolen opstillede i C-16/19 (VL), mellem forskelsbehandling der er uadskilleligt forbundet med handicappet, og forskelsbehandling der beror på andre, lovlige kriterier.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om der efter EU-rettens krav om effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, jf. beskæftigelsesdirektivets artikel 17, var grundlag for at forhøje den godtgørelse på 30.000 kr., som landsretten havde fastsat.

Udfald

Der var ikke grundlag for at forhøje godtgørelsen ud over 30.000 kr.

Analyse

Højesteret foretog en samlet vurdering af godtgørelsens størrelse, hvori indgik grovheden af overtrædelsen, baggrunden herfor, den påførte krænkelse og ansættelsesforholdets varighed, samt EU-rettens krav om effektiv og afskrækkende sanktion. Klagers stærkeste argument - at et beløb under 100.000 kr.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om afskedigelsen af Appellant 1 var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i forskelsbehandlingsloven.

Udfald

Afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven - medhold til lønmodtageren (ubestridt og stadfæstet).

Analyse

Dette spørgsmål var ikke længere til prøvelse ved Højesteret, da det var ubestridt mellem parterne, at afskedigelsen var sket i strid med forskelsbehandlingsloven.

Juridiske begreber

• forbud mod forskelsbehandling
• godtgørelsesudmåling
• lovfortolkning
• ligebehandlingsprincippet
• direkte og indirekte forskelsbehandling
• proportionalitetsprincippet
• effektivitetsprincippet
• tilpasningsforpligtelsen
• delt bevisbyrde

Behandlet i vidensbasen

• Arbejdsvilkår, forfremmelse og uddannelse: forskelsbehandling under ansættelsen
• Ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling
• Saglig begrundelse og undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
• Godtgørelse ved forskelsbehandling: udmåling efter forskelsbehandlings-, ligebehandlings- og ligelønsloven

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.