LBN-2018-53095: Dresscode-sagen

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik, om en virksomheds dresscode forskelsbehandlede mænd på grund af køn, fordi mænd … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klagen skulle afvises eller behandles uden mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Princip

Ligebehandlingsnævnet kan afgøre sagen uden mundtlige parts- og

Generalisering

Et nævn kan træffe afgørelse på det foreliggende materiale, når

Analyse

Nævnet vurderede, at sagen var tilstrækkeligt oplyst på det skriftlige grundlag. Det var derfor

Afgrænsning

Vurderingen gælder, når sagen kan afgøres på det foreliggende

Udfald

Afvisningspåstand ikke taget til følge

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om indklagedes dresscode udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn i strid med ligebehandlingsloven.

Princip

En dresscode er ikke i strid med ligebehandlingsloven, når dens generelle krav om

Generalisering

Kønsdifferentierede påklædningskrav udgør ikke nødvendigvis

Analyse

Nævnet tog udgangspunkt i ligebehandlingslovens krav om, at mænd og kvinder skal behandles lige med hensyn til arbejdsvilkår. Nævnet anerkendte, at dresscoden blev håndhævet forskelligt, idet mænd

Afgrænsning

Princippet gælder ikke uden videre, hvis de generelle krav ikke gælder for begge køn, eller hvis

Udfald

Dresscode ikke i strid med ligebehandlingsloven — klager fik ikke medhold

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.