LBN-2018-53095: Dresscode-sagen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik, om en virksomheds dresscode forskelsbehandlede mænd på grund af køn, fordi mænd … (fortsættes)
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagen skulle afvises eller behandles uden mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Udfald
Afvisningspåstand ikke taget til følge
Analyse
Nævnet vurderede, at sagen var tilstrækkeligt oplyst på det skriftlige grundlag. Det var derfor ikke nødvendigt at føre mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand blev på den baggrund ikke taget til følge. Nævnet formulerede ingen særskilt bevisbyrdefordeling for dette processuelle spørgsmål.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om indklagedes dresscode udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn i strid med ligebehandlingsloven.
Udfald
Dresscode ikke i strid med ligebehandlingsloven — klager fik ikke medhold
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i ligebehandlingslovens krav om, at mænd og kvinder skal behandles lige med hensyn til arbejdsvilkår. Nævnet anerkendte, at dresscoden blev håndhævet forskelligt, idet mænd skulle bære lukkede sko og lange bukser, mens kvinder kunne vise ben og fødder.
Juridiske begreber
- nævnets sagsoplysning
- bevisførelse
- afvisning
- ligebehandlingsprincippet
- forbuddet mod kønsdiskrimination
- arbejdsgiverens ledelsesret
- saglighedsvurdering
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.