LBN-2024-23147: Bisidder- og sprogkravet

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik tre spørgsmål: om nævnet kunne behandle en klage over forskelsbehandling i universitetets pensum, … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen over påstået forskelsbehandling i universitetets pensum, når nævnet allerede havde truffet afgørelse om samme forhold.

Udfald

Klagen over pensum afvist

Analyse

Nævnet lagde vægt på, at den nye klage vedrørte samme forhold som den tidligere sag om pensum og undervisning. Den tidligere afgørelse havde allerede taget stilling til, om oplysningerne gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af race, køn eller seksuel orientering. Klagerens nye anbringender kunne ikke føre til en anden vurdering. Nævnet afviste derfor denne del af klagen.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om beslutningen om, at en bisidder skulle deltage ved klagerens specialevejledning, udgjorde en ulovlig repressalie eller anden forskelsbehandling.

Udfald

Ingen ulovlig repressalie eller forskelsbehandling — ikke medhold

Analyse

Nævnet anerkendte, at beslutningen om en bisidder blev truffet med henvisning til klagerens tidligere klager. Det afgørende var imidlertid, om beslutningen stillede klageren ringere eller medførte ufordelagtige følger. Nævnet lagde vægt på, at bisidderen hverken havde en akademisk rolle eller indflydelse på specialet, men alene skulle sikre, at vejledningen fulgte reglerne.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om universitetets krav om, at en ansøger til et projektbaseret studiejob skulle være proficient i både dansk og engelsk, udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse.

Udfald

Sprogkrav ved studiejob udgjorde ikke forskelsbehandling — ikke medhold

Analyse

Nævnet fandt ikke, at klageren fik afslag på grund af sin nationale oprindelse, og der forelå derfor ikke direkte forskelsbehandling. Nævnet vurderede herefter, om sprogkravet kunne udgøre indirekte forskelsbehandling. Kravet om dansk og engelsk var knyttet til, at interviews skulle afholdes og transskriberes på begge sprog.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.