LBN-2024-23147: Bisidder- og sprogkravet
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik tre spørgsmål: om nævnet kunne behandle en klage over forskelsbehandling i universitetets pensum, … (fortsættes)
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen over påstået forskelsbehandling i universitetets pensum, når nævnet allerede havde truffet afgørelse om samme forhold.
Princip
Når Ligebehandlingsnævnet har truffet administrativt endelig
Generalisering
Et administrativt klageorgan kan ikke genbehandle et forhold, som
Analyse
Nævnet lagde vægt på, at den nye klage vedrørte samme forhold som den tidligere sag om pensum og undervisning. Den tidligere afgørelse havde
Afgrænsning
Princippet gælder, når den senere klage vedrører samme forhold, som
Udfald
Klagen over pensum afvist
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om beslutningen om, at en bisidder skulle deltage ved klagerens specialevejledning, udgjorde en ulovlig repressalie eller anden forskelsbehandling.
Princip
En beslutning, der træffes efter en klage over forskelsbehandling, er
Generalisering
En reaktion på en klage udgør kun en ulovlig repressalie, hvis den
Analyse
Nævnet anerkendte, at beslutningen om en bisidder blev truffet med henvisning til klagerens tidligere klager. Det afgørende var imidlertid, om beslutningen stillede klageren
Afgrænsning
Beskyttelsen mod repressalier aktiveres ikke alene ved, at en beslutning træffes
Udfald
Ingen ulovlig repressalie eller forskelsbehandling — ikke medhold
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om universitetets krav om, at en ansøger til et projektbaseret studiejob skulle være proficient i både dansk og engelsk, udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse.
Princip
Et sprogkrav, der tilsyneladende stiller personer med en bestemt national oprindelse
Generalisering
Sproglige kvalifikationskrav kan opretholdes, når de er konkret
Analyse
Nævnet fandt ikke, at klageren fik afslag på grund af sin nationale oprindelse, og der forelå derfor ikke direkte forskelsbehandling. Nævnet vurderede herefter, om sprogkravet kunne udgøre
Afgrænsning
Et sprogkrav kan ikke opretholdes alene med henvisning til
Udfald
Sprogkrav ved studiejob udgjorde ikke forskelsbehandling — ikke medhold
Juridiske begreber
- nævnets kompetence
- retskraft
- administrativ endelighed
- repressaliebeskyttelse
- delt bevisbyrde
- ufordelagtig behandling
- indirekte forskelsbehandling
- sagligt formål
- proportionalitet
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.