TN-2024-36: Elevens ubesvarede mail
| Instans | Tvistighedsnævnet |
|---|---|
| Afsagt | 2025-08-05 |
| Opmand | Ida Skouvig |
| Virksomhed | B |
| Overenskomst | Overenskomst for social- og sundhedspersonale mellem KL og FOA |
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Delvist medhold
Godtgørelse: 53.000 kr.
Resumé
En social- og sundhedsassistentelev fik ophævet sin uddannelsesaftale af kommunen med henvisning til hans vedvarende og uønskede kontakt … (fortsættes)
Andet
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om arbejdsgiverens ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget, herunder om ophævelsen skete inden for fristen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, og om eleven derfor har krav på godtgørelse efter § 65.
Udfald
Ophævelsen uberettiget — godtgørelse på 53.000 kr. efter erhvervsuddannelseslovens § 65 tilkendt
Analyse
Nævnet afgjorde spørgsmålet alene på fristen og tog dermed ikke stilling til, om adfærden materielt kunne bære en ophævelse (»Allerede fordi ophævelsen ikke har fundet sted inden for fristen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, var ophævelsen uberettiget«). Bevisbyrden blev udtrykkeligt placeret hos arbejdsgiveren som den hævende part, både for ophævelsesgrundlaget og for fristoverholdelsen.
Andet
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om eleven ud over godtgørelsen efter erhvervsuddannelsesloven har krav på erstatning for forøgede leveomkostninger ved indgåelse af en ny uddannelsesaftale et andet sted.
Udfald
Krav på 105.000 kr. i erstatning for forøgede leveomkostninger afvist
Analyse
Nævnet afgjorde spørgsmålet ud fra godtgørelsens dækningsomfang og fastslog, at § 65-godtgørelsen ud over indtægtstab også kompenserer for »forstyrrelse af elevens forhold ved ophævelsen«. Det udslagsgivende var dermed, at et særskilt krav om øgede udgifter ville indebære dobbeltkompensation for samme forhold.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om eleven har krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Udfald
Krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven og EMRK afvist
Analyse
Nævnet afviste kravene i en samlet, kortfattet begrundelse med henvisning til, at der efter bevisførelsen »intet grundlag« var for at antage en tilsidesættelse af de påberåbte regelsæt. Det udslagsgivende var således fraværet af enhver konkret indikation af, at ophævelsen eller sagsbehandlingen havde sammenhæng med køn, kønsidentitet eller de påberåbte konventionsrettigheder.
Andet
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om en social- og sundhedsassistentelev har krav på erstatning efter funktionærlovens § 3.
Udfald
Krav på erstatning efter funktionærlovens § 3 afvist
Analyse
Nævnet afgjorde spørgsmålet ved en ren overenskomstfortolkning: elevkapitlet mangler den henvisning til kapitel 2, som ellers gør funktionærloven anvendelig for månedslønnede, og loven finder derfor ikke anvendelse ad overenskomstvejen.
Juridiske begreber
- bevisbyrde
- reklamationsfrist
- væsentlig misligholdelse
- proportionalitet i sanktionsvalg
- godtgørelsens dækningsomfang
- erstatning i og uden for kontrakt
- tabsopgørelse
- forskelsbehandlingsforbud
- bevisbyrde ved diskrimination
- menneskeretlig beskyttelse i ansættelsesforhold
- nævnskompetence
- overenskomstfortolkning
- henvisningsbestemmelser
- rammerne for nævnets prøvelse
Behandlet i vidensbasen
- De mindre påberåbte kriterier: politisk anskuelse, seksuel orientering, social oprindelse og kønsidentitet
- Ophævelse af uddannelsesaftale ved væsentlig misligholdelse
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.