De mindre påberåbte kriterier: politisk anskuelse, seksuel orientering, social oprindelse og kønsidentitet

Sager om diskrimination på grund af politisk anskuelse, seksuel orientering, social oprindelse og kønsidentitet afgøres i praksis sjældent af arbejdsgiverens begrundelse. De falder på, at forholdet ikke er et af lovens beskyttede kriterier, eller at der ikke er påvist faktiske omstændigheder. Politisk anskuelse kræver et generelt ståsted frem for en holdning til enkeltspørgsmål, og social oprindelse dækker sociale klasser frem for bopæl eller uddannelse. Ved tidsmæssig sammenhæng med arbejdsgiverens kendskab kan bevisbyrden kun løftes med dokumentation af medarbejderens egen adfærd.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af Bo Sundgaard · Senest gennemgået 2026-08-09

Blandet praksis (fast praksis: 33, præcisering: 15 — opgjort pr. delspørgsmål) — 35 afgørelser 2011–2026

Retligt spørgsmål

Et medlem siger, at han blev fyret, fordi ledelsen fandt ud af, hvad han stemmer. En anden fik afslag efter at have nævnt sin kæreste. En tredje mener, at hun aldrig kom videre, fordi hun kommer fra det forkerte sted. Kriterierne er de samme som i de store diskriminationssager, men sagerne afgøres sjældent på det, rådgiveren forventer.

Spørgsmålet i denne artikel er, hvordan de fire mindst påberåbte kriterier i forskelsbehandlingsloven — politisk anskuelse, seksuel orientering, social oprindelse samt kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika — afgrænses og bevises i praksis. De behandles samlet, fordi de deler den samme flaskehals — og deler den på et materiale, der tæller under en snes realitetsafgjorte sager om hvert kriterium: sagerne falder næsten aldrig på afvejningen af arbejdsgiverens begrundelse, men på et af to forudgående spørgsmål. Er det, medlemmet påberåber sig, overhovedet et af lovens kriterier? Og er der påvist faktiske omstændigheder nok til at vende bevisbyrden? Køn, alder, etnisk og national oprindelse, religion og handicap er selvstændige emner med hver sin artikel; det samme gælder beskyttelsen af den nærtstående til en person med et beskyttet kendetegn.

Retskilde

Retsgrundlaget er forskelsbehandlingsloven. Kriterielisten i § 1, stk. 1 omfatter race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse.

Udvikling over tid

Sporene er forskudt i tid. Politisk anskuelse fik sin kerne af afgørelser i 2013-2014, social oprindelse blev afgrænset nedad gennem hele perioden, seksuel orientering har ligget stille i et årti, og kønskriterierne er de nyeste.

Anvendelse på tværs af sager

Det første spørgsmål er ikke, om arbejdsgiveren reagerede på medlemmets holdninger, men om holdningerne er en politisk anskuelse i lovens forstand. Ligebehandlingsnævnet har afgrænset begrebet til egentlige politiske holdninger og holdt et princip om videnskabelig redelighed og gennemsigtighed uden for det, jf. sag 5099.

Uenig og uafklaret praksis

Kompetence eller bevis — nævnet vælger ikke altid samme dør. Falder det påberåbte forhold uden for kriteriet, afviser nævnet nogle gange på kompetence, mens det andre gange afgør sagen på, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder.

Argumenter, der vandt og tabte

Kildesættets argumentfelter viser et meget ensartet billede af, hvad der bærer.

Konklusion / princip

Politisk anskuelse, seksuel orientering, social oprindelse og de tre kønskriterier er beskyttet på linje med lovens øvrige kendetegn, men sagerne afgøres næsten aldrig på afvejningen af arbejdsgiverens begrundelse. De afgøres på de to spørgsmål, der ligger før: er forholdet et af lovens kriterier, og er der påvist faktiske omstændigheder efter § 7 a.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Afklar kriteriet, før du rejser sagen: er det, medlemmet påberåber sig, bopæl, uddannelse, erhvervsbaggrund, et gruppetilhørsforhold eller manglende fagforeningsmedlemskab, kan Ligebehandlingsnævnet ikke tage stilling til det, og sagen bliver ikke prøvet på realiteten.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Har virksomheden fået kendskab til et beskyttet kendetegn, så vær særligt omhyggelig med tidspunktet: i kildesættets tabte sager faldt beslutningen kort efter kendskabet, og det var den tidsmæssige nærhed, der påviste faktiske omstændigheder og vendte bevisbyrden.

Proces, kompetence og frister

Nævnets kompetence er kriteriebestemt. Efter ligebehandlingsnævnslovens § 1, stk. 3 behandler nævnet klager over forskelsbehandling på grund af blandt andet politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika samt social oprindelse efter forskelsbehandlingsloven.