Modregning og tilbagebetaling af løn

Arbejdsgiverens adgang til at modregne et krav i medarbejderens løn og kræve for meget udbetalt løn tilbage følger af almindelige obligationsretlige regler og kræver ikke hjemmel i overenskomsten. Modkravet skal dog være forfaldent, være konnekst med ansættelsesforholdet og kunne godtgøres af arbejdsgiveren med fornøden klarhed. Fejludbetalt løn kan som udgangspunkt kun tilbagesøges, hvis medarbejderen var i ond tro om fejlen, mens modregning i feriebetaling desuden kræver erkendelse eller en retsafgørelse.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07

Blandet praksis (fast praksis: 19, præcisering: 9, ny praksis: 1 — opgjort pr. delspørgsmål) — 28 afgørelser 2010–2025

Retligt spørgsmål

Arbejdsgiveren mener at have penge til gode hos medarbejderen: bortkommet værktøj, en skade, for meget udbetalt løn, en negativ saldo. Kan han tage beløbet i lønnen?

Spørgsmålet falder i to. Det ene er modregning: må arbejdsgiveren afregne sit modkrav mod lønnen, og på hvilke betingelser? Det andet er tilbagesøgning: kan løn, der allerede er udbetalt ved en fejl, kræves tilbage — og hvem bærer risikoen for fejlen?

Begge forudsætter, at arbejdsgiverens krav overhovedet består, og det kan i sig selv være stridens kerne: er lønnen betalt for en periode, hvor ansættelsen bestod, er der intet at søge tilbage.

De to hænger sammen i praksis, fordi en modregning ofte netop sker med et tilbagebetalingskrav. Men de besvares efter hver sin regel, og den vigtigste pointe er, at ingen af dem er arbejdsretlige af oprindelse: de kommer fra den almindelige obligationsret og gælder i ansættelsesforholdet, fordi overenskomsten som regel ikke siger noget andet.

Et beslægtet spørgsmål — arbejdsgiverens eget ansvar for ikke at betale korrekt løn rettidigt — berøres kort til sidst med henvisning til artiklen om bod for overenskomstbrud.

Retskilde

Modregning i løn er ikke reguleret i de kollektive overenskomster, og det er hele pointen. Adgangen følger af dansk rets almindelige regler, og overenskomstens lønpligt er tilsvarende begrænset af dem.

Udvikling over tid

Området har en lang, stabil kerne og en kort kant.

Anvendelse på tværs af sager

Fire mønstre går igen på tværs af sagerne.

Argumenter, der vandt og tabte

To argumenter føres igen og igen, og de taber hver sin vej.

Konklusion / princip

Modregning i løn kræver ikke hjemmel i overenskomsten. Adgangen følger af dansk rets almindelige regler, og overenskomstens lønpligt er begrænset af dem — men kun af dem: arbejdsgiveren får ikke mere, end de almindelige regler giver ham.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Kræv dokumentationen frem, før du diskuterer retten — modregningsadgangen er der som regel, men i FV-2025-762 faldt tre fradrag alene, fordi virksomheden hverken kunne vise aftalegrundlag eller kvittering for udleveret værktøj.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Dokumentér modkravet, før du modregner, for bevisbyrden er din, og et bestridt krav skal godtgøres med fornøden klarhed (FV-2020-236).

Proces, kompetence og frister

Modregning kan trække sagen ud af det fagretlige system. I AR-2010-169 havde en kommune modregnet i en medarbejders løn med et erstatningskrav begrundet i mistet sygedagpengerefusion, og klager nedlagde påstand om bod for overenskomstbrud.