Manglende betaling af overenskomstens løndele: fritvalgskonto og pension

Jo mere en virksomhed betaler i løn, jo større bliver dens regning for fritvalgskonto og pension — ikke mindre. Bidragene beregnes af den løn, der faktisk er udbetalt, og de er selvstændige forpligtelser, som en løn over overenskomstens mindstesats hverken opfylder eller kan modregnes i. Under et minimallønssystem kan arbejdsgiveren godt lade en overenskomstmæssig stigning gå op i et personligt tillæg, men det er en anden regning end denne. Og et vilkår om, at ydelsen uspecificeret er indeholdt i lønnen, holder ikke — heller ikke når en tillidsrepræsentant har skrevet under.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af Bo Sundgaard · Senest gennemgået 2026-09-18

Blandet praksis (fast praksis: 54, præcisering: 32, ny praksis: 4, undtagelse: 4 — opgjort pr. delspørgsmål) — 50 afgørelser 2010–2026

Retligt spørgsmål

En overenskomstdækket virksomhed har ikke indbetalt til fritvalgs lønkonto eller til pensionsordningen — eller har gjort det for sent, med for lidt eller kun for nogle af medarbejderne. Selve bruddet er som regel let at konstatere. Det svære begynder bagefter.

Arbejdsgiveren erkender sjældent uden videre. Han svarer med et af fire faste modargumenter: at lønnen ligger over overenskomstens sats, så ydelsen er indeholdt i den; at medarbejderen selv har skrevet under på ordningen; at lønnen er lagt om, så bidraget indgår i det, der allerede blev udbetalt; eller at den overenskomstmæssige stigning blev givet i stedet for. Denne artikel handler om, hvornår de fire svar holder — og hvorfor de sjældent gør det for netop fritvalg og pension.

Derefter følger de spørgsmål, der afgør, hvad sagen er værd. Kan kravet rejses for alle berørte medarbejdere eller kun for forbundets egne medlemmer? Hvor langt tilbage rækker det? Hvem skal opgøre det, når arbejdsgiveren sidder på tallene? Og hvad koster bruddet i bod oven i efterbetalingen?

Ferietillæg og feriegodtgørelse følger samme mønster som fritvalg og pension og optræder derfor i flere af sagerne, men ferieretten som sådan hører i artiklen om ferie og feriebetaling.

Retskilde

Retsgrundlaget er aftalen, ikke loven. Der findes ingen almindelig lovpligt til at betale fritvalgsbidrag eller arbejdsmarkedspension. Pligten står i den kollektive overenskomst, og dens indhold fastlægges ved overenskomstfortolkning.

Udvikling over tid

Doktrinen er bygget op i få, ret klare skridt.

Anvendelse på tværs af sager

Indsigelsen falder på det, der allerede er sagt: bidraget beregnes af den udbetalte løn og er en selvstændig forpligtelse. Tvistighedsnævnet har i en sag om en elevs løn afvist argumentet principielt — fritvalg skal indbetales af den aftalte løn, og der kan ikke indgås aftale om, at fritvalg er indeholdt i den, jf. TN-2020-60.

Uenig og uafklaret praksis

Kildesættet rummer tre uafklarede punkter.

Argumenter, der vandt og tabte

Fire argumentmønstre går igen på tværs af sagerne, og udfaldet er forudsigeligt nok til at kunne bruges i en forberedelse.

Konklusion / princip

Fritvalgsbidrag og pensionsbidrag er selvstændige overenskomstforpligtelser, der beregnes af den løn, virksomheden faktisk har udbetalt. En løn over overenskomstens mindstesats opfylder dem derfor ikke og kan ikke modregnes i dem — den forøger dem.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Rejs kravet på det rigtige grundlag fra starten: individuelt efterbetalingskrav for medlemmerne beregnet af den aftalte, faktisk udbetalte løn, og kollektivt besparelseskrav for de uorganiserede målt mod overenskomstens mindstebetaling. Kvalifikationen bestemmer beløbet, og den kan ikke rettes sent i forløbet.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

En løn over overenskomstens sats fritager ikke for fritvalgs- og pensionsbidrag — den forøger dem, fordi bidragene beregnes af den løn, der faktisk er udbetalt. Vil I have merlønnen til at dække en overenskomstmæssig ydelse, kræver det udtrykkelig hjemmel i overenskomsten eller i aftalen, og det virker kun på satser, ikke på procentydelser.

Proces, kompetence og frister

Sagstypen føres fagretligt. Sager om overtrædelse af en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsforhold hører under Arbejdsretten, jf. arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 2, og de kan efter arbejdsretslovens § 11, stk. 1 ikke anlægges ved de almindelige domstole. Sagen anlægges af og mod organisationerne, jf. arbejdsretslovens