Forskelsbehandling by association: beskyttelsen af den nærtstående

En medarbejder uden eget handicap er beskyttet mod forskelsbehandling og chikane, når en ringere behandling skyldes et handicap hos en nærtstående som et barn eller en ægtefælle. Beskyttelsen er opbygget som en adgangsprøve: Det skal først bevises, at den nærtstående har et varigt handicap, og ved børn at medarbejderen yder hovedparten af plejen. Først derefter prøves det, om arbejdsgiverens kendskab skaber formodning for diskrimination. Loven giver ikke ret til tilpassede arbejdsvilkår, og formodningen kan afkræftes af medarbejderens eget sygefravær.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af Bo Sundgaard · Senest gennemgået 2026-08-09

Blandet praksis (fast praksis: 14, præcisering: 3 — opgjort pr. delspørgsmål) — 15 afgørelser 2011–2024

Retligt spørgsmål

Et medlem bliver opsagt, kort efter at arbejdspladsen har fået at vide, hvorfor han er så meget væk: hans søn er alvorligt syg, og han er den, der passer ham. Medlemmet har intet handicap. Spørgsmålet er, om loven alligevel beskytter ham.

Det gør den — men på betingelser, der næsten aldrig er opfyldt i praksis. Denne artikel behandler forskelsbehandling by association: beskyttelsen af den, der ikke selv bærer det beskyttede kendetegn, men er knyttet til en person, der gør. Doktrinen er i dansk praksis så godt som udelukkende udviklet på handicap, og den er lagt an som en adgangsprøve: før nævnet overhovedet kommer til spørgsmålet om, hvorvidt afskedigelsen skyldtes den nærtståendes forhold, skal to andre ting være godtgjort. Selve handicapbegrebet — hvad der skal til, for at en lidelse er et handicap — behandles i en egen artikel; her er pointen, at det er klageren, der skal bevise det om en anden person.

Retskilde

Beskyttelsen står ikke i lovteksten. Forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 2 definerer direkte forskelsbehandling som det, at »en person« på grund af blandt andet handicap behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation, og

Udvikling over tid

Doktrinen blev anerkendt tidligt og har ligget fast i sin kerne siden. Det, der har flyttet sig, er hvilket led sagerne falder på.

Anvendelse på tværs af sager

Det er her de fleste sager ender, og bevisbyrden er klagerens: det er klageren, der har bevisbyrden for, at barnet på tidspunktet for afskedigelsen led af en sygdom, der havde medført et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, jf. sag 4038.

Uenig og uafklaret praksis

Gælder plejekriteriet også for en ægtefælle eller samlever? Det er kildesættets mest praktiske uafklarethed. I barne-sagerne gengiver nævnet gennemgående Coleman-formlen med begge led — barnets handicap og at den ansatte yder hovedparten af plejen, som gengivet i retskilde-afsnittet.

Argumenter, der vandt og tabte

Argumenter, der taber for medlemmet. Det hyppigste er at lade diagnosen tale for sig selv. I Asperger-sagerne gjorde klagerne gældende, at diagnosen og dens livslange karakter i sig selv dokumenterede et handicap; nævnet svarede, at graden af funktionsnedsættelse ikke kan udledes af diagnosen alene.

Konklusion / princip

En ansat uden eget handicap er efter Ligebehandlingsnævnets praksis beskyttet mod forskelsbehandling og chikane, når den ringere behandling skyldes et handicap hos en nærtstående.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Skaf den lægelige dokumentation for den nærtståendes handicap, før du rejser sagen: det er klageren, der har bevisbyrden for, at barnet på afskedigelsestidspunktet led af en sygdom, der havde medført et handicap i lovens forstand.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Behandl en medarbejder, der passer et alvorligt sygt barn, som beskyttet, indtil det modsatte er afklaret: forbuddet mod forskelsbehandling er ikke begrænset til personer, der selv har et handicap.

Proces, kompetence og frister

Rækkefølgen er afgørende for, hvad sagen skal handle om. Nævnet prøver adgangsbetingelserne først, og hvor de ikke er opfyldt, tager det ikke stilling til diskriminationsspørgsmålet. En klage, der er bygget op om arbejdsgiverens adfærd, men tynd på lægelig dokumentation for den nærtståendes handicap, risikerer derfor at blive afgjort uden at komme til sit egentlige indhold.