Arbejdsskadebegrebet — ulykke, erhvervssygdom og sikret personkreds
En personskade under udførelsen af arbejdet dækkes af det objektive arbejdsskadeansvar, uanset om årsagen var et privat ildebefindende eller et fald over egne genstande ved hjemmearbejde. Arbejdsgiveren bærer risikoen i arbejdstiden, hvorimod indretning af hjemmearbejdspladsen og transport til og fra arbejde falder uden for dækningen. Ved forudbestående lidelser tages der udgangspunkt i den skadelidtes konkrete helbredstilstand, mens sygdomme uden for erhvervssygdomsfortegnelsen kræver, at arbejdet i overvejende grad har forårsaget skaden.
Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07
Blandet praksis (præcisering: 6, fast praksis: 6, ny praksis: 4 — opgjort pr. delspørgsmål) — 15 afgørelser 2015–2025
Retligt spørgsmål
Arbejdsskadesikringsloven giver ret til erstatning og godtgørelse uden hensyn til, om nogen har handlet ansvarspådragende. Prisen for det objektive ansvar er en skarp afgrænsning: kun skader, der opfylder lovens egne definitioner, er dækket. Tre spørgsmål skal derfor besvares, før en skade er en arbejdsskade. Var den tilskadekomne omfattet af den sikrede personkreds? Er skaden en ulykke eller en erhvervssygdom i lovens forstand? Og er skaden en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under?
Det er næsten altid det tredje spørgsmål, der afgør sagen. Grænsen skal trækkes mellem arbejdet og privatlivet — i hjemmet, på vejen til arbejde, til julefrokosten og ind i den tilskadekomnes egen helbredshistorie — og loven besvarer ikke selv, hvor den går.
Sagerne afgøres i første omgang administrativt: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelsen, og Ankestyrelsen er klageinstans. Denne artikel bygger alene på de almindelige domstoles praksis efter arbejdsskadesikringsloven, hvor domstolssagen angår gyldigheden af den administrative afgørelse. Den siger intet om Arbejdsrettens eller de fagretlige organers praksis.
Retskilde
Efter arbejdsskadesikringslovens § 5 forstås ved arbejdsskade ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Bestemmelsen rummer to kumulative krav: der skal foreligge en skade af en af de to typer, og skaden skal have den arbejdsmæssige tilknytning.
Udvikling over tid
Vendepunkterne ligger i årsagsvurderingen og i grænsedragningen om hjemmearbejdet.
Anvendelse på tværs af sager
De to højesteretsdomme fra 22. november 2022 flytter tyngdepunktet fra skadens årsag til den tilskadekomnes situation. I BS-2022-50589 besvimede en medarbejder ved sit skrivebord og slog hovedet mod gulvet; i BS-2022-51368 besvimede en medarbejder på en taburet, slog hovedet mod betongulvet og fik foden klemt i taburettens bøjle. I begge sager var parterne enige om, at arbejdet ikke var årsag til selve besvimelsen.
Uenig og uafklaret praksis
Bevisbyrden ved forudbestående lidelser er ikke afklaret i én formel. BS-2014-581 lægger den samlede bevisbyrde for personskade og årsagssammenhæng på den tilskadekomne, mens BS-2023-17442 lægger byrden for prognosekriteriets undtagelse på forsikringsselskabet.
Argumenter, der vandt og tabte
"Arbejdsgiveren havde ingen indflydelse" vinder kun uden for arbejdstiden. I BS-2024-51741 anførte Ankestyrelsen, at BS-2024-51741 Argumentet tabte: Højesteret fandt, at arbejdsgiveren som led i det objektive ansvar bærer risikoen, når den ansatte er i færd med at udføre arbejdet.
Konklusion / princip
En arbejdsskade foreligger efter arbejdsskadesikringslovens § 5, når en ulykke efter § 6 eller en erhvervssygdom efter § 7 rammer en person inden for den sikrede personkreds, og skaden er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
Praktiske implikationer — lønmodtagerside
Byg sagen på, hvad den tilskadekomne var i færd med, da hændelsen indtraf, og ikke på hændelsens bagvedliggende årsag — er den tilskadekomne i færd med at udføre sit arbejde, når faldet sker, er skaden en arbejdsskade (BS-2022-50589).
Praktiske implikationer — arbejdsgiverside
Manglende instruktionsbeføjelse over hjemmet er ikke et forsvar, for arbejdsgiveren bærer risikoen for, at den ansatte falder over egne, private genstande under udførelsen af arbejdet hjemmefra (BS-2024-51741). Omvendt udløser en ændring af selve hjemmearbejdspladsen ikke dækning, medmindre arbejdsgiveren har instrueret om eller haft indflydelse på ændringen (BS-2023-24288).
Proces, kompetence og frister
Arbejdsskadesager afgøres i første instans administrativt: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelsen, og Ankestyrelsen er klageinstans. Det er den administrative afgørelses gyldighed, domstolssagen angår. Vejen dertil er indrammet af arbejdsskadesikringslovens § 47: efter stk.