FV-2025-1313: Rotationsrullen

InstansFaglig Voldgift
Afsagt2026-06-17
OpmandBørge Dahl
Fagforening3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening
Arbejdsgiverorg.Dansk Industri Overenskomstområde III
VirksomhedPer Aarsleff A/S
OverenskomstJord- og Betonoverenskomsten
SagstypeArbejdsgiverbrud

Udfald: Delvist medhold

Bod: 1.016.167 kr.

Resumé

Sagen angår, om Per Aarsleff A/S' aftaler om varierende ugentlig arbejdstid (VUA) for polske betonarbejdere på et stort byggeprojekt var gyldige og blev efterlevet, og om BJMF's … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klagers krav om betaling for underbetalte, uorganiserede polske medarbejdere har karakter af en fordring omfattet af forældelsesloven, og om kravet dermed var helt eller delvist forældet.

Princip

Et arbejdsretligt bodsansvar for overenskomstbrud er ikke en fordring

Generalisering

Et krav om sanktion for brud på en kollektiv overenskomst (bod) udgør

Analyse

Opmanden lagde til grund, at det krav, BJMF forfulgte, efter fast fagretlig praksis for udenlandsk arbejdskraft på byggeområdet reelt har karakter af et arbejdsretligt bodskrav efter

Afgrænsning

Princippet gælder kun for det oprindelige bodsansvar, før det er fastslået ved dom eller

Udfald

Kravet ikke forældet, da bodsansvar for overenskomstbrud ikke er en fordring omfattet af forældelsesloven; ved bodsudmålingen ses dog bort fra tiden før oktober 2020 pga. klagers passivitet.

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om indholdet af Aarsleffs aftaler om varierende ugentlig arbejdstid opfylder de indholdsmæssige krav i Jord- og Betonoverenskomstens § 9.

Princip

En aftale om varierende ugentlig arbejdstid efter Jord- og Betonoverenskomstens § 9, stk. 1, opfylder de

Generalisering

En overenskomstbestemmelse om varierende gennemsnitlig arbejdstid stiller ikke i sig

Analyse

Opmanden fastslog, at de indholdsmæssige krav til en VUA-aftale efter overenskomstens § 9, stk. 1, er opfyldt, når aftalen fastlægger en fast arbejdsrytme - her 4 ugers arbejde med 55,5 timer om ugen

Afgrænsning

Princippet gælder kun, når aftalen i øvrigt opfylder de udtrykkelige krav i § 9, stk. 1-3

Udfald

De indholdsmæssige krav til aftalerne om varierende ugentlig arbejdstid var opfyldt.

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om der forelå gyldige skriftlige aftaler om varierende ugentlig arbejdstid for samtlige polske betonarbejdere i hele deres ansættelsesperiode, uanset at virksomheden ikke kunne fremlægge skriftlige aftaler for alle perioder.

Princip

Skriftlighedskravet i overenskomstens § 9, stk. 1, er en gyldighedsbetingelse, men i mangel af

Generalisering

Et overenskomstmæssigt skriftlighedskrav som gyldighedsbetingelse for

Analyse

Skriftlighedskravet i § 9, stk. 1, blev anset for en gyldighedsbetingelse, jf. tilsvarende praksis om malerområdets bestemmelse (FV2015.0221). Det afgørende for opmanden var, at overenskomsten ikke

Afgrænsning

Bevisbedømmelsen forudsætter, at der foreligger en konsistent, understøttet praksis (fast

Udfald

Det blev lagt til grund, at der havde foreligget skriftlige VUA-aftaler for hele ansættelsesperioden for de omfattede medarbejdere, uanset huller i den fremlagte dokumentation.

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om arbejdet har været tilrettelagt eller gennemført på en sådan måde, at der skal ses bort fra de indgåede aftaler om varierende ugentlig arbejdstid.

Princip

En arbejdsgiver har et betydeligt råderum ved den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet under en

Generalisering

Mindre afvigelser mellem en aftalt, varieret arbejdstidsordning og det faktisk

Analyse

Opmanden lagde til grund, at en arbejdsgiver har et betydeligt råderum ved den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet under en i øvrigt gyldig VUA-aftale, og at kun skalkeskjul for misbrug eller en

Afgrænsning

Princippet gælder ikke, hvis planen reelt er konstrueret eller ikke

Udfald

Der var ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens VUA-aftaler, hverken alle eller nogle af dem.

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, hvilket beløb Aarsleff skal betale som kompensation for, at der ved en fejl er sket afspadsering på søgnehelligdage og overenskomstfastsatte fridage.

Princip

Besparelsen ved fejlagtig placering af afspadsering på søgnehelligdage opgøres ved at

Generalisering

En klagers beløbsmæssige opgørelse af et krav skal kunne understøttes og

Analyse

Opmanden lagde indklagedes egen erkendelse til grund, hvorefter der ved en fejl var sket afspadsering på søgnehelligdage, som skulle indgå som neutrale dage i gennemsnitsberegningen og dermed udløse

Afgrænsning

Princippet om, at en uunderbygget opgørelse ikke kan lægges til

Udfald

Klager fik alene medhold i det beløb, som indklagede selv havde anerkendt og opgjort, 1.016.167 kr., mens klagers egen opgørelse på 2.741.091,42 kr. ikke kunne lægges til grund.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.