FV-2025-1313: Rotationsrullen
| Instans | Faglig Voldgift |
|---|---|
| Afsagt | 2026-06-17 |
| Opmand | Børge Dahl |
| Fagforening | 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening |
| Arbejdsgiverorg. | Dansk Industri Overenskomstområde III |
| Virksomhed | Per Aarsleff A/S |
| Overenskomst | Jord- og Betonoverenskomsten |
| Sagstype | Arbejdsgiverbrud |
Udfald: Delvist medhold
Bod: 1.016.167 kr.
Resumé
Sagen angår, om Per Aarsleff A/S' aftaler om varierende ugentlig arbejdstid (VUA) for polske betonarbejdere på et stort byggeprojekt var gyldige og blev efterlevet, og om BJMF's … (fortsættes)
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagers krav om betaling for underbetalte, uorganiserede polske medarbejdere har karakter af en fordring omfattet af forældelsesloven, og om kravet dermed var helt eller delvist forældet.
Princip
Et arbejdsretligt bodsansvar for overenskomstbrud er ikke en fordring
Generalisering
Et krav om sanktion for brud på en kollektiv overenskomst (bod) udgør
Analyse
Opmanden lagde til grund, at det krav, BJMF forfulgte, efter fast fagretlig praksis for udenlandsk arbejdskraft på byggeområdet reelt har karakter af et arbejdsretligt bodskrav efter
Afgrænsning
Princippet gælder kun for det oprindelige bodsansvar, før det er fastslået ved dom eller
Udfald
Kravet ikke forældet, da bodsansvar for overenskomstbrud ikke er en fordring omfattet af forældelsesloven; ved bodsudmålingen ses dog bort fra tiden før oktober 2020 pga. klagers passivitet.
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om indholdet af Aarsleffs aftaler om varierende ugentlig arbejdstid opfylder de indholdsmæssige krav i Jord- og Betonoverenskomstens § 9.
Princip
En aftale om varierende ugentlig arbejdstid efter Jord- og Betonoverenskomstens § 9, stk. 1, opfylder de
Generalisering
En overenskomstbestemmelse om varierende gennemsnitlig arbejdstid stiller ikke i sig
Analyse
Opmanden fastslog, at de indholdsmæssige krav til en VUA-aftale efter overenskomstens § 9, stk. 1, er opfyldt, når aftalen fastlægger en fast arbejdsrytme - her 4 ugers arbejde med 55,5 timer om ugen
Afgrænsning
Princippet gælder kun, når aftalen i øvrigt opfylder de udtrykkelige krav i § 9, stk. 1-3
Udfald
De indholdsmæssige krav til aftalerne om varierende ugentlig arbejdstid var opfyldt.
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om der forelå gyldige skriftlige aftaler om varierende ugentlig arbejdstid for samtlige polske betonarbejdere i hele deres ansættelsesperiode, uanset at virksomheden ikke kunne fremlægge skriftlige aftaler for alle perioder.
Princip
Skriftlighedskravet i overenskomstens § 9, stk. 1, er en gyldighedsbetingelse, men i mangel af
Generalisering
Et overenskomstmæssigt skriftlighedskrav som gyldighedsbetingelse for
Analyse
Skriftlighedskravet i § 9, stk. 1, blev anset for en gyldighedsbetingelse, jf. tilsvarende praksis om malerområdets bestemmelse (FV2015.0221). Det afgørende for opmanden var, at overenskomsten ikke
Afgrænsning
Bevisbedømmelsen forudsætter, at der foreligger en konsistent, understøttet praksis (fast
Udfald
Det blev lagt til grund, at der havde foreligget skriftlige VUA-aftaler for hele ansættelsesperioden for de omfattede medarbejdere, uanset huller i den fremlagte dokumentation.
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om arbejdet har været tilrettelagt eller gennemført på en sådan måde, at der skal ses bort fra de indgåede aftaler om varierende ugentlig arbejdstid.
Princip
En arbejdsgiver har et betydeligt råderum ved den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet under en
Generalisering
Mindre afvigelser mellem en aftalt, varieret arbejdstidsordning og det faktisk
Analyse
Opmanden lagde til grund, at en arbejdsgiver har et betydeligt råderum ved den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet under en i øvrigt gyldig VUA-aftale, og at kun skalkeskjul for misbrug eller en
Afgrænsning
Princippet gælder ikke, hvis planen reelt er konstrueret eller ikke
Udfald
Der var ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens VUA-aftaler, hverken alle eller nogle af dem.
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, hvilket beløb Aarsleff skal betale som kompensation for, at der ved en fejl er sket afspadsering på søgnehelligdage og overenskomstfastsatte fridage.
Princip
Besparelsen ved fejlagtig placering af afspadsering på søgnehelligdage opgøres ved at
Generalisering
En klagers beløbsmæssige opgørelse af et krav skal kunne understøttes og
Analyse
Opmanden lagde indklagedes egen erkendelse til grund, hvorefter der ved en fejl var sket afspadsering på søgnehelligdage, som skulle indgå som neutrale dage i gennemsnitsberegningen og dermed udløse
Afgrænsning
Princippet om, at en uunderbygget opgørelse ikke kan lægges til
Udfald
Klager fik alene medhold i det beløb, som indklagede selv havde anerkendt og opgjort, 1.016.167 kr., mens klagers egen opgørelse på 2.741.091,42 kr. ikke kunne lægges til grund.
Juridiske begreber
- bodsansvar
- fordringsbegrebet
- passivitet
- indskrænkende fortolkning af undtagelsesbestemmelser
- aftalefrihed inden for overenskomsten
- ledelsesretten
- gyldighedsbetingelse
- bevisbyrde
- processuel skadevirkning
- proportionalitetsprincippet
- bevisbedømmelse
- besparelsesprincippet
- bodsudmåling
Behandlet i vidensbasen
- Bod for overenskomstbrud
- Differenceprincippet og bodsudmåling ved underbetaling
- Manglende betaling af overenskomstens løndele: fritvalgskonto og pension
- Passivitet, forældelse og præklusion
- Beregning af krav i sager om overenskomstbrud
- Varierende ugentlig arbejdstid
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.