FV-2025-1313: De tabte VUA-aftaler
| Instans | Faglig Voldgift |
|---|---|
| Afsagt | 2026-06-17 |
| Opmand | Børge Dahl |
| Fagforening | 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening |
| Arbejdsgiverorg. | Dansk Industri Overenskomstområde III |
| Virksomhed | Per Aarsleff A/S |
| Overenskomst | Jord- og Betonoverenskomsten |
| Sagstype | Arbejdsgiverbrud |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Bod: 1.016.167 kr.
Resumé
Sagen angik polske betonarbejdere på et byggeprojekt, der arbejdede i en fast 6-ugers rotation med 4 ugers arbejde og 2 ugers afspadsering efter aftaler om varierende ugentlig arbejdstid (VUA). … (fortsættes)
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om indholdet af virksomhedens aftaler om varierende ugentlig arbejdstid med en fortløbende 6-ugers rotation (4 ugers arbejde med 55,5 timer om ugen og 2 ugers afspadsering) er i strid med Jord- og Betonoverenskomstens § 9.
Princip
En aftale efter Jord- og Betonoverenskomstens § 9, stk. 1, om en fortløbende 6-ugers rotation med 4 ugers
Generalisering
En overenskomstbestemmelse om varierende ugentlig arbejdstid stiller alene de krav til aftalens indhold, der følger af bestemmelsens
Analyse
Opmanden opstillede de tre betingelser i § 9 (skriftlig lokal aftale, periode på højst 12 måneder og højst 10 effektive timer dagligt). Han fandt, at en 4+2-rotation med 55,5 timer om ugen i
Afgrænsning
Princippet angår alene aftalens indhold. Om arbejdet faktisk er tilrettelagt og gennemført i overensstemmelse med aftalen, er
Udfald
Aftalerne fundet indholdsmæssigt i overensstemmelse med § 9 — klagers principale påstand ikke taget til følge
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om virksomheden har opfyldt skriftlighedskravet i Jord- og Betonoverenskomstens § 9, stk. 1, for alle polske betonarbejdere i hele projektperioden, når der kun kan fremlægges skriftlige aftaler for en del af perioderne.
Princip
Kravet om skriftlig lokal aftale i Jord- og Betonoverenskomstens § 9, stk. 1, er en gyldighedsbetingelse. Da
Generalisering
Når en overenskomst kræver skriftlig aftale som gyldighedsbetingelse, men ikke
Analyse
Opmanden fastslog ud fra ordlyden og kontrasten til § 17, stk. 2, at skriftlighed er en gyldighedsbetingelse (FV2015.0221). Udgangspunktet er, at manglende fremlæggelse fører til, at aftalegrundlaget
Afgrænsning
Udgangspunktet om, at manglende fremlæggelse betyder manglende aftale, gælder fortsat. Det fraviges kun, når andre beviser uden
Udfald
Skriftlighedskravet anset for opfyldt for alle medarbejdere — klagers subsidiære påstand ikke taget til følge
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om arbejdet har været tilrettelagt eller gennemført på en sådan måde, at der skal ses bort fra de indgåede aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, så medarbejderne skal aflønnes efter normale 37 timer om ugen.
Princip
Ved administration af en aftale om varierende ugentlig arbejdstid efter Jord- og Betonoverenskomstens § 9 har arbejdsgiveren
Generalisering
En overenskomstmæssig aftale om varierende arbejdstid tilsidesættes ikke på grund af
Analyse
Opmanden lagde vægt på, at ordningen skal kunne anvendes i praksis, også på hold med forskelligt individuelt fravær. Derfor må der indrømmes arbejdsgiveren »et betydeligt råderum ved den nærmere
Afgrænsning
Princippet gælder ikke, hvis aftalen er et skalkeskjul for misbrug, eller hvis arbejdet tilrettelægges fra dag til
Udfald
Ingen tilsidesættelse af aftalerne — hverken alle eller nogle af dem
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, hvilket beløb virksomheden skal betale for at have placeret afspadseringsdage i VUA-rotationen på søgnehelligdage mv. uden at lade det indgå i aflønningen.
Princip
Placeres afspadseringsdage i en VUA-rotation efter Jord- og Betonoverenskomstens § 9 på søgnehelligdage, opgøres
Generalisering
Når fridage, der skulle have været neutrale i en gennemsnitsberegning, er brugt til
Analyse
Opmanden gennemgik klagers opgørelse for én medarbejder og konstaterede uforklarede timetal og satser samt regnefejl (»Der er ingen forklaring på, hvordan beregningen er foretaget«). Konklusionen
Afgrænsning
Opgørelsen bygger på, at tiden før oktober 2020 holdes uden for kravet. Princippet angår
Udfald
Klager tilkendt det anerkendte beløb på 1.016.167 kr. med procesrente — klagers højere beregning afvist
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om bodsansvaret for overenskomstbrud begået før oktober 2020 er forældet efter forældelsesloven.
Princip
Et krav ved faglig voldgift om betaling af virksomhedens besparelse ved underbetaling af uorganiserede har karakter af et bodskrav efter arbejdsretslovens
Generalisering
Et arbejdsretligt bodsansvar er en sanktion og ikke en fordring, så længe det ikke er
Analyse
Opmanden kvalificerede først kravet som et bodskrav. Faglig voldgiftspraksis (FV2014.0156, FV2016.0109) og Arbejdsrettens retsformandsafgørelse (AR2018.0680/AR2019.0014) giver adgang til at indtale
Afgrænsning
Standpunktet angår bodsansvar, før boden er idømt eller anerkendt. En idømt bod er en fordring, der
Udfald
Forældelse afvist, men tiden før oktober 2020 holdes uden for bodsudmålingen på grund af klagers passivitet
Juridiske begreber
- overenskomstfortolkning
- ordlydsfortolkning
- fleksibel arbejdstid
- gyldighedsbetingelse
- bevisbedømmelse
- formkrav
- ledelsesretten
- misbrug
- væsentlighedskriterium
- differenceprincippet
- bodsudmåling
- bevisvurdering
- forældelse
- passivitet
- arbejdsretlig bod
- fordringsbegrebet
Behandlet i vidensbasen
- Manglende betaling af overenskomstens løndele: fritvalgskonto og pension
- Passivitet, forældelse og præklusion
- Varierende ugentlig arbejdstid
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.