Teksterne bag skærmen — Ligebehandlingsnævnet 2009

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Lønmodtager medhold

Efterbetaling: 100.000 kr.

Resumé

Sagen angik, om en kvindelig tekstemedarbejder blev aflønnet lavere end to mandlige kolleger, der udførte arbejde af samme værdi, i strid … (fortsættes)

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om indklagede har krænket ligelønsloven ved at aflønne klager lavere end sine mandlige kolleger, der udførte arbejde af samme værdi.

Princip

Efter ligelønsloven skal en arbejdsgiver yde lige løn for arbejde af samme værdi, og når en lønmodtager har

Generalisering

Når en lønmodtager påviser faktiske omstændigheder, der skaber formodning om kønsbaseret

Analyse

Nævnet lagde afgørende vægt på, at indklagede først efter sagens indbringelse for nævnet fremlagde dokumentation for lønfastsættelsen i 1995, hvilket skærpede beviskravene til arbejdsgiveren (»disse

Afgrænsning

Princippet om skærpet bevisbyrde gælder ikke ubetinget for alle kolleger i samme afdeling - medarbejdere med reelt forskellige

Udfald

Klager fik medhold i, at lønforskellen var i strid med ligelønsloven.

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klagers krav på efterbetaling af lønforskellen var helt eller delvist bortfaldet på grund af passivitet.

Princip

Et krav om efterbetaling af løn i strid med ligelønsloven fortabes

Generalisering

Et lovbestemt betalingskrav bortfalder ikke ved passivitet, medmindre

Analyse

Nævnet afviste indklagedes passivitetsindsigelse med en kort, kategorisk konstatering af, at klager på intet tidspunkt havde givet indklagede grund til at tro, at kravet var frafaldet. Indklagedes

Afgrænsning

Passivitet ville kunne føre til bortfald af kravet, hvis lønmodtageren aktivt

Udfald

Krav på efterbetaling ikke bortfaldet ved passivitet; klager tilkendt efterbetaling for 5 år forud for sagens indbringelse for nævnet.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.