Restaktiveringspraktikken — Ligebehandlingsnævnet 2016

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik en kvindes klage over forskelsbehandling på grund af national og social oprindelse i … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen over kommunens afgørelse om virksomhedspraktik, når den administrative klageadgang ikke var udnyttet rettidigt.

Udfald

Klagen over virksomhedspraktikken kunne ikke behandles.

Analyse

Nævnet fastslog, at kommunen havde truffet afgørelse om virksomhedspraktik, og at afgørelsen indeholdt en klagefrist på fire uger. Klageren havde ikke udnyttet den administrative klageadgang rettidigt. Ankestyrelsen havde efterfølgende meddelt, at klagen ikke kunne behandles, fordi fristen var overskredet.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen over kommunens ophør af supplerende kontanthjælp.

Udfald

Klagen over ophør af supplerende kontanthjælp kunne ikke behandles.

Analyse

Nævnet tog udgangspunkt i, at klagen vedrørte ophør af supplerende kontanthjælp. Nævnet bemærkede, at der ikke forelå oplysninger om, hvorvidt kommunen havde truffet en ny afgørelse efter den varslede revurdering. Dette var imidlertid ikke afgørende for kompetencespørgsmålet.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen over kommunens eventuelle overtrædelse af reglerne om aktindsigt, tavshedspligt og partsrepræsentation.

Udfald

Klagen over kommunens eventuelle overtrædelse af forvaltningsretlige regler kunne ikke behandles.

Analyse

Nævnet identificerede klagen over aktindsigt, tavshedspligt og partsrepræsentation som et selvstændigt forvaltningsretligt spørgsmål. Spørgsmålet angik, om kommunen havde været berettiget til at begrænse arbejdsgiverens og ægtefællens adgang til oplysninger og repræsentation. Nævnet havde ikke kompetence til at foretage denne vurdering. Derfor kunne denne del af klagen ikke behandles.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om kommunen i øvrigt handlede i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med klagerens forløb i jobcentret.

Udfald

Kommunen havde ikke i øvrigt handlet i strid med forskelsbehandlingsloven; klageren fik ikke medhold.

Analyse

Nævnet beskrev forskelsbehandlingslovens beskyttelse i relation til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, videreuddannelse, omskoling og anvisning af beskæftigelse. Nævnet vurderede herefter, om kommunens håndtering af klagerens jobcenterforløb gav grundlag for at fastslå forskelsbehandling.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.