Ballerina-sagen — Ligebehandlingsnævnet 2017
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Delvist medhold
Resumé
Sagen angik, om en mandlig fysioterapeut blev forskelsbehandlet på grund af køn, fordi han ikke … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om beslutningen om, at en mandlig fysioterapeut ikke måtte gå feminint klædt i forbindelse med sit arbejde, udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af køn.
Udfald
Forbuddet mod feminin påklædning var i strid med ligebehandlingsloven — medhold
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i, at arbejdsgiveren skal behandle mænd og kvinder lige med hensyn til arbejdsvilkår, og at direkte forskelsbehandling foreligger, når en person på grund af køn behandles ringere i en tilsvarende situation. Det afgørende var, at der ikke fandtes specifikke regler for den civile påklædning, men at klager som mand blev pålagt et særligt forbud mod feminin påklædning.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om det senere indførte beklædningsdirektiv udsatte fysioterapeuten for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Udfald
Beklædningsdirektivet medførte ikke direkte eller indirekte forskelsbehandling — ikke medhold
Analyse
Nævnet vurderede beklædningsdirektivet særskilt fra det tidligere individuelle forbud mod feminin påklædning. Direktivet indførte ens regler for mandlige og kvindelige ansatte med hensyn til arbejdsuniform, fodtøj og make-up. Det afgørende var, at klager på samme vilkår som kvindelige ansatte kunne bære feminint fodtøj og diskret make-up, når direktivets krav var opfyldt.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om fysioterapeuten havde krav på godtgørelse for den konstaterede forskelsbehandling.
Udfald
Ingen godtgørelse tilkendt
Analyse
Nævnet havde konstateret, at beslutningen om forbuddet mod feminin påklædning var i strid med ligebehandlingsloven. Klager havde derfor et konstateret krænkelsesgrundlag, men nævnet skulle herefter tage stilling til, om der var grundlag for økonomisk godtgørelse. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren havde udvist imødekommenhed over for klager.
Juridiske begreber
- ligebehandlingsprincippet
- direkte forskelsbehandling
- arbejdsvilkår
- kønsstereotyper
- neutral regel
- delt bevisbyrde
- sagligt formål
- godtgørelse
- krænkelsesvurdering
- proportionalitet
- arbejdsgiverens efterfølgende håndtering
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.