LBN-2018-1734: Stofindtagelsesrums-sagen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik, om en organisation havde forskelsbehandlet en kvinde på grund af køn eller religion ved ikke … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om organisationen ved ikke at ansætte klageren i en af de to ledige stillinger forskelsbehandlede hende på grund af køn.
Udfald
Påstået kønsdiskrimination ved afslag på ansættelse — ikke medhold
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i, at en ansøger skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at arbejdsgiveren har lagt vægt på køn. Klageren havde forklaret, at hun under samtalen fik en kønsrelateret bemærkning, men organisationen afviste dette. Nævnet fandt ikke, at oplysningerne samlet set var tilstrækkelige til at skabe den nødvendige formodning.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at organisationen i stillingsopslaget og ved ansættelsen forventede, at medarbejdere i stofindtagelsesrum og varmestue var medlemmer af folkekirken og kunne arbejde ud fra organisationens kristne livs- og menneskesyn.
Udfald
Krav om medlemskab af folkekirken ved ansættelse i stofindtagelsesrum og varmestue — ikke i strid med forskelsbehandlingsloven
Analyse
Nævnet vurderede både forbuddet mod at angive religiøse præferencer i annoncering og undtagelsen for religiøse organisationer. Det afgørende var ikke alene organisationens generelle værdigrundlag, men de konkrete arbejdsopgaver i stofindtagelsesrum og varmestue.
Juridiske begreber
- ligebehandlingsprincippet
- delt bevisbyrde
- direkte forskelsbehandling
- religionsfrihed
- religiøse organisationers autonomi
- proportionalitetsprincippet
- forbuddet mod forskelsbehandling
Behandlet i vidensbasen
- Køn som kriterium
- Religion og tro
- Saglig begrundelse og undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.