LBN-2020-6503: Folkekirke-kravet

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik, om en religiøs organisation lovligt kunne kræve, at en medarbejder i et socialt tilbud var medlem … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klageren havde retlig interesse i at få prøvet, om stillingsopslaget var i strid med forskelsbehandlingslovens annonceringsforbud, selv om han ikke havde søgt stillingen.

Princip

En klager har retlig interesse i en klage over et diskriminerende

Generalisering

En individuel og aktuel interesse kan foreligge, når en person

Analyse

Nævnet tog udgangspunkt i, at klageadgang forudsætter en individuel og aktuel interesse. Klageren havde ikke søgt stillingen, men havde oplyst, at han var kvalificeret, og at

Afgrænsning

Retlig interesse foreligger ikke alene, fordi en person generelt

Udfald

Klagen kunne realitetsbehandles — medhold i spørgsmålet om retlig interesse.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om en religiøs organisation kunne kræve, at en medarbejder til socialt arbejde var medlem af den danske folkekirke og kunne arbejde ud fra organisationens kristne menneskesyn.

Princip

En religiøs arbejdsgiver kan ved annoncering stille krav om en bestemt religion

Generalisering

Et religiøst ansættelseskrav kan være lovligt, når arbejdsgiverens

Analyse

Nævnet fastslog, at forskelsbehandlingslovens annonceringsforbud som udgangspunkt også omfatter angivelser om religion eller tro. Forbuddet gælder dog ikke for en arbejdsgiver, hvis virksomhed har

Afgrænsning

Undtagelsen gælder ikke generelt for alle stillinger hos en religiøs organisation.

Udfald

Kravet om medlemskab af folkekirken og arbejde ud fra organisationens kristne menneskesyn var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven — klageren fik ikke medhold.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.