LBN-2020-6503: Folkekirke-kravet

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik, om en religiøs organisation lovligt kunne kræve, at en medarbejder i et socialt tilbud var medlem … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klageren havde retlig interesse i at få prøvet, om stillingsopslaget var i strid med forskelsbehandlingslovens annonceringsforbud, selv om han ikke havde søgt stillingen.

Udfald

Klagen kunne realitetsbehandles — medhold i spørgsmålet om retlig interesse.

Analyse

Nævnet tog udgangspunkt i, at klageadgang forudsætter en individuel og aktuel interesse. Klageren havde ikke søgt stillingen, men havde oplyst, at han var kvalificeret, og at stillingen passede til ham med hensyn til timeantal, beliggenhed og målgruppe. Nævnet lagde vægt på, at han havde afholdt sig fra at søge på grund af kravet om medlemskab af folkekirken.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om en religiøs organisation kunne kræve, at en medarbejder til socialt arbejde var medlem af den danske folkekirke og kunne arbejde ud fra organisationens kristne menneskesyn.

Udfald

Kravet om medlemskab af folkekirken og arbejde ud fra organisationens kristne menneskesyn var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven — klageren fik ikke medhold.

Analyse

Nævnet fastslog, at forskelsbehandlingslovens annonceringsforbud som udgangspunkt også omfatter angivelser om religion eller tro. Forbuddet gælder dog ikke for en arbejdsgiver, hvis virksomhed har som udtrykt formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt, og hvor medarbejderens religiøse overbevisning har betydning for virksomheden.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.