Stillingsopslag og annoncering

Et stillingsopslag er ulovligt, så snart formuleringen angiver et beskyttet kendetegn — hensigten, den faktiske ansættelse og en senere rettelse af teksten ændrer intet ved overtrædelsen. Loven forbyder angivelsen, ikke fravalget, hvilket gør annonceringsforbuddet til det skarpeste og samtidig det mindst indbringende våben i diskriminationsretten: overtrædelsen er bødesanktioneret, men Ligebehandlingsnævnet kan hverken give bøder eller tilkende godtgørelse for opslaget alene. Et beløb kræver et selvstændigt krav — at klageren søgte stillingen og blev fravalgt på grund af kendetegnet — så et ulovligt opslag uden en konkret ansøgning ender med en konstatering og intet andet.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af Bo Sundgaard · Senest gennemgået 2026-08-21

Blandet praksis (fast praksis: 189, præcisering: 71, ny praksis: 6, undtagelse: 3 — opgjort pr. delspørgsmål) — 140 afgørelser 2009–2026

Retligt spørgsmål

Et stillingsopslag er det eneste led i en ansættelsesproces, som alle kan se. Det gør det til det sted, hvor forskelsbehandling er lettest at konstatere — og til det sted, hvor konstateringen er mindst værd for den enkelte.

Reglerne om annoncering står for sig selv. De forbyder ikke et fravalg; de forbyder en angivelse. Prøvelsen er derfor objektiv: nævnet læser opslaget, ikke ansættelsesforløbet. Hvad arbejdsgiveren mente, hvem han endte med at ansætte, og om han rettede annoncen bagefter, er uden betydning for, om forbuddet er overtrådt.

Prisen for den enkle prøvelse er, at sanktionen ligger et andet sted end klagen. Overtrædelsen af annonceringsforbuddet er bødesanktioneret, og Ligebehandlingsnævnet kan ikke udstede bøder. Godtgørelse forudsætter, at klageren selv er blevet forskelsbehandlet — i praksis, at han har søgt stillingen. Rådgiveren skal derfor kunne to ting:

1. Læse opslaget som nævnet gør det. Hvilke formuleringer er en angivelse, og hvilke er blot en beskrivelse? Hvad tæller overhovedet som annoncering, og hvem hæfter for det?
2. Sige, hvad klagen kan give. En konstatering af, at opslaget var ulovligt — og som regel ikke andet. Et medlem, der forventer et beløb, skal have det at vide, før klagen sendes.

Artiklen behandler opslaget og annonceringen. Selve rekrutteringsforløbet — samtalen, spørgsmålene, afslaget og godtgørelsen for at blive fravalgt — hører i artiklen om forskelsbehandling ved ansættelse.

Retskilde

Annonceringsforbuddet står to steder. Efter forskelsbehandlingslovens

Udvikling over tid

Praksis har ikke skiftet retning, men rækkevidden er blevet afklaret i syv skridt.

Anvendelse på tværs af sager

Nævnet læser annoncen. Det er hele prøvelsen, og tre tilbagevendende arbejdsgiverindsigelser preller af på den.

Uenig og uafklaret praksis

1. Erfaringskravene — praksis har flyttet sig, og grænsen er stadig uskarp. I 2012 fandt nævnet i to samtidige afgørelser, at formuleringer om nyuddannet kombineret med få års erfaring var i strid med annonceringsforbuddet; nævnet lagde til grund, at kombinationen skabte en formodning for, at arbejdsgiveren forventede yngre ansøgere, jf. sag 5173.

Argumenter, der vandt og tabte

Puljen er stor nok til, at parternes anbringender danner mønstre. De nedenstående bygger alle på mindst to sager.

Konklusion / princip

Annonceringsreglerne er de skarpeste og de mindst indbringende i diskriminationsretten.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

• Afklar først, om medlemmet søgte stillingen. Har han ikke søgt, kan sagen kun give en konstatering af, at opslaget var ulovligt, og aldrig et beløb.
• Sikr opslaget samme dag med dato, adresse og afsender. Nævnet frifandt en indklaget, fordi det ikke var godtgjort, at opslaget stammede fra virksomheden eller en af dens medarbejdere.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

• Skriv aldrig et kendetegn ind i opslaget — heller ikke som en venlig opfordring. Nævnet prøver formuleringens sproglige betydning, og hverken hensigten eller den senere ansættelse renser teksten.
• Ret ikke fejlen ved at ændre annoncen; overtrædelsen består alligevel. En efterfølgende ændring af stillingsbetegnelsen kunne ikke føre til et andet resultat.

Proces, kompetence og frister

Hvor sagen føres. Klager over annoncering behandles af Ligebehandlingsnævnet, der efter ligebehandlingsnævnslovens § 5, stk. 2 afgør sager på skriftligt grundlag. Nævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.