LBN-2023-14993: Fleksjob-svaret
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik, om en mand med skæv ryg og syringomyeli havde et handicap, og om en virksomheds oplysning … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Udfald
Handicap i forskelsbehandlingslovens forstand — medhold
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i, at handicapbegrebet skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Det afgørende var ikke alene klagers diagnoser, men de konkrete funktionsbegrænsninger og deres varighed. Journaloplysningerne viste smerter, udtrætning og en arbejdsevne på otte timer om ugen.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om virksomhedens oplysning om, at den meget sjældent ansatte fleksjobbere, udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Udfald
Ingen forskelsbehandling — klager fik ikke medhold
Analyse
Nævnet anvendte forskelsbehandlingslovens model med delt bevisbyrde. Klager havde godtgjort, at han havde et handicap, men det var ikke tilstrækkeligt til at skabe en formodning om, at virksomhedens svar skyldtes handicap. Nævnet lagde vægt på, at klager først spurgte om et praktikforløb og derefter om virksomheden ansatte fleksjobbere, og at han endnu ikke havde fået bevilget fleksjob.
Juridiske begreber
- handicapbegrebet
- langvarighed
- arbejdsevne
- lægelige oplysninger
- delt bevisbyrde
- direkte forskelsbehandling
- indirekte forskelsbehandling
- formodningsregel
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.