LBN-2023-14993: Fleksjob-svaret
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik, om en mand med skæv ryg og syringomyeli havde et handicap, og om en virksomheds oplysning … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Princip
En arbejdstager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, når
Generalisering
Langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrer en person i at deltage
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i, at handicapbegrebet skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Det afgørende var ikke alene klagers diagnoser, men de konkrete
Afgrænsning
En diagnose er ikke i sig selv tilstrækkelig til at etablere et handicap.
Udfald
Handicap i forskelsbehandlingslovens forstand — medhold
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om virksomhedens oplysning om, at den meget sjældent ansatte fleksjobbere, udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Princip
Efter forskelsbehandlingslovens § 7 a påhviler det arbejdsgiveren at
Generalisering
Delt bevisbyrde indtræder først, når den, der påstår
Analyse
Nævnet anvendte forskelsbehandlingslovens model med delt bevisbyrde. Klager havde godtgjort, at han havde et handicap, men det var ikke tilstrækkeligt til at skabe en formodning om, at virksomhedens
Afgrænsning
Det er ikke tilstrækkeligt at påvise handicapstatus alene; der skal også være faktiske omstændigheder, som knytter
Udfald
Ingen forskelsbehandling — klager fik ikke medhold
Juridiske begreber
- handicapbegrebet
- langvarighed
- arbejdsevne
- lægelige oplysninger
- delt bevisbyrde
- direkte forskelsbehandling
- indirekte forskelsbehandling
- formodningsregel
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.