LBN-2023-69331: Fleksjobberens omplacering
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Overenskomst | FOAs døgnoverenskomst |
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Lønmodtager medhold
Godtgørelse: 455.000 kr.
Resumé
Sagen angik, om en kommune havde forskelsbehandlet en pædagog med kronisk rygsøjlegigt ved at afskedige hende … (fortsættes)
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet skulle afvise sagen, fordi spørgsmålet om omplacering krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Udfald
Afvisningspåstand ikke taget til følge
Analyse
Indklagede gjorde gældende, at sagen skulle afvises, hvis spørgsmålet om forløbet ved aktivitetscenter D krævede mundtlig bevisførelse. Nævnet vurderede imidlertid, at det ikke var nødvendigt at føre parts- eller vidneforklaringer for at afgøre sagen. Nævnet fandt derfor, at sagen kunne behandles på det foreliggende skriftlige grundlag. Afvisningspåstanden blev ikke taget til følge.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagerens kroniske rygsøjlegigt og funktionsbegrænsninger udgjorde et handicap efter forskelsbehandlingsloven.
Udfald
Handicap efter forskelsbehandlingsloven — fastslået
Analyse
Nævnet vurderede handicapbegrebet i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Vurderingen skulle foretages på grundlag af samtlige sagens omstændigheder, herunder oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner. Klagerens rygsøjlegigt var kronisk og medførte smerter, træthed og nedsat arbejdsevne.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om afskedigelsen efter kriteriet om at bevare stillinger på flest timer udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Udfald
Indirekte forskelsbehandling ved afskedigelsen — medhold
Analyse
Nævnet lagde til grund, at klager blev afskediget som følge af økonomiske besparelser, og at ledelsen anvendte kriterier om relevant uddannelse og bevarelse af stillinger på flest timer. Det sidstnævnte kriterium var neutralt formuleret, men ramte særligt medarbejdere med handicap, fordi klagerens handicap medførte nedsat arbejdstid.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om kommunen havde opfyldt sin pligt til rimelig tilpasning, herunder pligten til at undersøge og eventuelt foretage omplacering før afskedigelsen.
Udfald
Kommunen havde ikke godtgjort, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt — medhold
Analyse
Kommunens pligt til rimelig tilpasning var aktiveret, fordi kommunen vidste eller burde vide, at klager havde et handicap. Arbejdsgiveren bar bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde undersøgt ledige stillinger og drøftet omplaceringsmuligheder, men flertallet fandt ikke, at dette var tilstrækkeligt.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager skulle tilkendes godtgørelse for den handicapbetingede afskedigelse, og hvordan godtgørelsen skulle fastsættes.
Udfald
Godtgørelse på 455.000 kr. — medhold
Analyse
Da nævnet fandt, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, havde klager krav på godtgørelse. Nævnet fastsatte godtgørelsen skønsmæssigt til 455.000 kr., svarende til omkring 12 måneders løn. Ved fastsættelsen lagde nævnet vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Klagerens påstand lød på 448.481 kr., men nævnet fastsatte godtgørelsen til 455.000 kr.
Juridiske begreber
- nævnskompetence
- sagens tilstrækkelige oplysning
- procesøkonomi
- handicapbegrebet
- langvarighed
- effektiv deltagelse i arbejdslivet
- indirekte forskelsbehandling
- proportionalitetsprincippet
- delt bevisbyrde
- rimelig tilpasning
- omplaceringspligt
- arbejdsgiverens bevisbyrde
- uforholdsmæssig byrde
- godtgørelsesudmåling
- genoprettelse
- skønsmæssig fastsættelse
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.