FV-2014-171: Acontokvitteringerne fra Metroen
| Instans | Faglig Voldgift |
|---|---|
| Afsagt | 2015-03-10 |
| Opmand | Poul Sørensen |
| Fagforening | BJMF |
| Arbejdsgiverorg. | Dansk Byggeri |
| Virksomhed | Cipa Denmark ApS |
| Overenskomst | Jord- og Betonoverenskomsten |
| Sagstype | Arbejdsgiverbrud |
Udfald: Delvist medhold
Efterbetaling: 22.000.000 kr.
Resumé
Sagen angik, om en underentreprenør på Metrobyggeriet reelt havde aflønnet sine udenlandske medarbejdere efter en aftalt fast nettotimeløn uanset overarbejde og natarbejde, mens … (fortsættes)
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om det er bevist, at Cipa Denmark ApS havde aftalt en fast nettotimeløn med sine medlemmer uanset faktisk arbejdstid og manipulerede lønsedlerne med fiktive bonus- og acontoposter, således at der bestod et efterbetalingskrav.
Udfald
Efterbetalings- og tilbagebetalingskravet for klagers 38 medlemmer blev anset for godtgjort, dog skønsmæssigt nedsat til i alt 4.899.600 kr.
Analyse
Opmanden lagde afgørende vægt på, at flere medarbejdere uafhængigt af hinanden forklarede samstemmende om en aftalt fast nettotimeløn og om, at deres faktiske arbejdstid ikke svarede til lønsedlernes timetal (»hvorledes deres faktiske antal arbejdstimer har været uden sammenhæng med, hvad der herom fremgår af deres lønsedler«).
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagers gennemsnitlige efterbetalingskrav for de 38 medlemmer kunne overføres til at beregne et samlet krav for virksomhedens øvrige ca. 600 ikke-organiserede medarbejdere.
Udfald
Kravet vedrørende ikke-medlemmerne blev nedsat væsentligt fra ca. 25 mio. kr. til et samlet skønsmæssigt beløb, således at det samlede krav blev fastsat til i alt 22 mio. kr.
Analyse
Opmanden anerkendte, at der havde været holddrift, og at der derfor i et vist omfang var en fælles arbejdstid, men fandt, at der herskede betydelig usikkerhed om, hvorvidt medlemmernes forhold vedrørende nettoløn, arbejdstimer og acontomodregninger kunne overføres til de resterende ca. 2.092 arbejdsmåneder.
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om forliget indgået på organisationsmødet den 3. september 2013 var ugyldigt som indgået under falske forudsætninger, således at klager kunne rejse krav for tiden forud herfor.
Udfald
Forliget af 3. september 2013 blev opretholdt som gyldigt, og klagers krav for tiden forud herfor bortfaldt.
Analyse
Opmanden lagde til grund, at forliget af 3. september 2013 var indgået frivilligt mellem parterne til afslutning af en tidligere fagretlig sag om manglende overtidsbetaling.
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager kunne kræve, at arbejdsgiverbetalte pauser under overarbejde skulle tillægges medlemmernes opgjorte arbejdstid i henhold til overenskomstens § 17, nr. 5.
Udfald
Krav om tillæg for pauser under overarbejde efter § 17, nr. 5, blev ikke taget til følge.
Analyse
Opmanden fandt, selvom den øvrige arbejdstid og overtid var tilstrækkeligt dokumenteret gennem medlemmernes forklaringer og kalenderoptegnelser, at der ikke forelå selvstændigt bevis for, at pauserne under overarbejde faktisk ikke var blevet holdt. Klagers krav herom blev derfor afvist, mens indklagedes indsigelse om manglende bevis blev taget til følge.
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager kunne medtage krav på feriegodtgørelse for 2013 for fratrådte medarbejdere og for hele det i 2014 optjente beløb i den nedlagte betalingspåstand.
Udfald
Krav på feriegodtgørelse for 2013 for fratrådte medarbejdere blev afvist som allerede udbetalt, og krav på feriegodtgørelse for 2014 blev afvist som endnu ikke forfaldent.
Analyse
Opmanden lagde vægt på, at fratrådte medarbejdere efter forklaringerne havde modtaget deres 2013-feriegodtgørelse ved fratrædelsen, hvorfor klagers krav herom ikke kunne opretholdes ud over det yderligere løntilgodehavende, som fulgte af det i øvrigt fastslåede efterbetalingskrav.
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om spørgsmålet om gyldigheden af Jord- og Betonoverenskomstens § 78, nr. 18, 2. pkt., om omvendt bevisbyrde, i forhold til EU-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed, skulle afgøres under den faglige voldgiftssag.
Udfald
Spørgsmålet blev henvist til afgørelse ved Arbejdsretten og blev ikke realitetsbehandlet under denne sag; klager frafaldt at påberåbe sig den omvendte bevisbyrde i den verserende sag.
Analyse
Opmanden fandt, at spørgsmålet om overenskomstens § 78, nr. 18, 2. pkt.s forenelighed med TEUF art. 45 angik gyldigheden af en central bestemmelse i byggeriets overenskomster, og at dette spørgsmål, herunder eventuel præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, burde afgøres af Arbejdsretten fremfor under den faglige voldgiftssag.
Juridiske begreber
- bevisbyrde
- bevisvurdering
- overenskomstmæssig mindesteløn
- skønsmæssig udmåling
- aftalefrihed
- forligsbinding
- overenskomstfortolkning
- forfaldstid
- fuldbyrdelsespåstand
- arbejdskraftens frie bevægelighed
- kompetencefordeling mellem retsinstanser
Behandlet i vidensbasen
- Aftaleretlig binding og ugyldighed i ansættelsesforhold
- Bevisbyrde i arbejdsretten
- Differenceprincippet og bodsudmåling ved underbetaling
- Forlig, retskraft og præjudikat
- Nævnet eller det fagretlige system: forumvalget i overenskomstdækkede diskriminationssager
- Skønsmæssig udmåling af krav
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.