Skønsmæssig udmåling af krav

Et bevist pengekrav falder ikke, blot fordi beløbet ikke kan opgøres eksakt — opmanden kan fastsætte det skønsmæssigt, når kravets eksistens er ført, men størrelsen ikke kan dokumenteres. Skønnet kræver holdepunkter, ikke en færdig opgørelse, og bruges i praksis oftere til at skære et krav ned end til at bygge det op — det virker begge veje, også på arbejdsgiverens eget fradrag. Grænsen går ved kravstypen: et individuelt efterbetalingskrav skal føres for den enkelte og kan ikke overføres fra en udokumenteret gruppes gennemsnit, mens et kollektivt besparelses- eller bodskrav måler virksomhedens egen berigelse og kan fastsættes over en personkreds, der kun er anslået.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af Bo Sundgaard · Senest gennemgået 2026-07-17

Blandet praksis (fast praksis: 13, præcisering: 5, undtagelse: 2 — opgjort pr. delspørgsmål) — 20 afgørelser 2013–2024

Retligt spørgsmål

Bruddet er bevist, kravet består — men beløbet kan ikke regnes ud. Timesedlerne findes ikke, medarbejderne er rejst hjem, og parternes to opgørelser ligger millioner fra hinanden. Skal kravet så falde?

Svaret er nej. Opmanden kan fastsætte beløbet skønsmæssigt. Men adgangen er ikke fri, og det er dens betingelser og grænser, denne artikel handler om: hvornår må der skønnes, hvad skønnes der på, og hvad kan skønnet ikke bruges til at reparere?

To afgrænsninger skal med fra begyndelsen. Det er pengekravets udmåling, det handler om — ikke udmålingen af en godtgørelse for usaglig opsigelse eller uberettiget bortvisning, og ikke bodsudmåling; de har hver deres artikel. Og det er udmålingen, ikke bevisbedømmelsen: hvem der bærer følgen af manglende dokumentation, er et andet spørgsmål end hvor stort kravet så bliver. De to mødes tit i samme sag, men de besvares hver for sig.

Retskilde

Adgangen til at udmåle et krav skønsmæssigt er ikke lovfæstet. Den er en fagretlig praksis, og opmændene begrunder den sjældent principielt — de bruger den. Doktrinen må derfor læses ud af, hvad de gør, og navnlig af hvad de nægter at gøre.

Udvikling over tid

Doktrinen er gammel og stabil; det, der har flyttet sig, er dens grænser.

Anvendelse på tværs af sager

Fem mønstre går igen.

Konklusion / princip

Et pengekrav kan udmåles skønsmæssigt, når to betingelser er opfyldt samtidig: der er ført bevis for, at kravet består, og kravets nøjagtige størrelse kan ikke opgøres på det foreliggende grundlag. Foreligger der klart dokumenterede og ubestridte tal, skal de lægges til grund uden skøn.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Skil kravet ad i det, der kan beregnes, og det, der ikke kan: i FV-2024-145 blev feriegodtgørelse, særlig lønopsparing, pension og søgnehelligdagsoverarbejde beregnet nøjagtigt, mens kun den resterende usikre del blev skønnet.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Bidrag til sagens oplysning, for tvivl om faktum, der kunne være undgået ved din medvirken, kommer dig til skade (FV-2024-145).

Proces, kompetence og frister

Voldgiftsrettens partsudpegede medlemmer kan selv nå til enighed om et skønsmæssigt beløb, uden at opmanden afgiver en udførlig retlig begrundelse (FV-2012-136). Det forudsætter netop, at medlemmerne når til enighed efter votering; gør de ikke det, må opmanden træffe en selvstændig, begrundet afgørelse.