LN-2024-509: Subboard-faldet

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik, om en HR-chefs opsigelse, der fulgte kort efter en forlænget sygemelding og efter en periode med udskudt forældreorlov, … (fortsættes)

Afskedigelse

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om opsigelsen af A var i strid med ligebehandlingslovens forbud mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller orlov.

Udfald

Opsigelsen fandtes ikke i strid med ligebehandlingsloven

Analyse

Opmanden lagde afgørende vægt på, at opsigelsen kunne føres tilbage til en konkret, dokumenteret økonomisk beslutning truffet på bestyrelsesmødet den 17. april 2023 (»Der er ikke grundlag for at tilsidesætte hans forklaring, hvorefter A var en af de medarbejdere, der bedst kunne undværes«).

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om opsigelsen af A var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Udfald

Opsigelsen fandtes ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Analyse

Opmanden lod det stå åbent, om A på opsigelsestidspunktet reelt var handicappet i lovens forstand (»må det imidlertid anses for tvivlsomt«), men anførte, at selv under den antagelse var loven ikke krænket, fordi DAO ikke havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse.

Afskedigelse

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om opsigelsen af A var rimeligt begrundet i virksomhedens forhold efter funktionærlovens § 2 b.

Udfald

Opsigelsen var rimeligt begrundet i virksomhedens forhold

Analyse

Opmanden byggede sin konklusion på funktionærloven direkte videre på begrundelsen fra vurderingen af de to diskriminationslove: da opsigelsen ikke havde sammenhæng med orlov eller handicap, og der forelå en dokumenteret økonomisk begrundelse, var opsigelsen rimeligt begrundet i virksomhedens forhold.

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ledernævnet har kompetence til at tage stilling til, om A har været udsat for løndiskrimination i strid med ligelønsloven.

Udfald

Spørgsmålet faldt uden for Ledernævnets kompetence

Analyse

Opmanden fandt for det første, at klagers argumentation om ligelønsloven reelt angik størrelsen af en godtgørelse, som A allerede var fundet ikke berettiget til, hvorfor spørgsmålet ikke var relevant. Dernæst tilføjede opmanden selvstændigt, at spørgsmålet under alle omstændigheder faldt uden for Ledernævnets kompetence efter Lederaftalens § 19 og § 21.

Juridiske begreber

• delt bevisbyrde
• ligebehandlingsprincippet
• diskriminationsforbud
• handicapbegrebet
• tilpasningsforpligtelse
• saglighedskrav ved opsigelse
• ledelsesretten
• saglig kompetence
• kompetenceafgrænsning

Behandlet i vidensbasen

• Bevisbyrde i arbejdsretten
• Bevisbyrde i forskelsbehandlingssager
• Handicap, graviditet og ligeløn
• Ledelsesretten og dens grænser
• Nævnet eller det fagretlige system: forumvalget i overenskomstdækkede diskriminationssager
• Omvendt og delt bevisbyrde ved forskelsbehandling og beskyttede ansættelsesforhold
• Saglighedskravet ved opsigelse
• Sygefravær og handicap

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.