Oplæringsforpligtelsen — oplæringsvirksomhedens pligter over for eleven

En oplæringsvirksomhed skylder eleven mere end løn. Den skylder den oplæring, godkendelsen som lærested hviler på: arbejde uden uddannelsesmæssigt sigte må kun pålægges undtagelsesvis og kun, hvis uddannelsens mål stadig kan nås, og oplæringen skal faktisk foregå i den godkendte virksomhed — ikke hos en anden, aftalen aldrig har omfattet. Pligten kan til gengæld ikke kræves opfyldt som et selvstændigt krav. Den virker gennem hæveretten, og det er den elev, der påberåber sig svigtet, som skal bevise det med andet end sin egen forklaring.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af Bo Sundgaard · Senest gennemgået 2026-09-18

Blandet praksis (fast praksis: 7, præcisering: 4 — opgjort pr. delspørgsmål) — 10 afgørelser 2017–2026

Retligt spørgsmål

Hvad skylder oplæringsvirksomheden eleven ud over løn? Uddannelsesaftalen er kort og siger sjældent andet om oplæringen, end at eleven skal uddannes til faget. Indholdet står i loven og i de oplæringsregler, uddannelsen er bygget på — og sagerne rejser tre spørgsmål på én gang: hvor langt rækker pligten, hvornår er den tilsidesat, og hvad kan eleven stille op, når den er? Tvistighedsnævnet besvarer dem sjældent direkte. Oplæringsforpligtelsen dukker op som forudsætning for noget andet — en ophævelse, en godtgørelse, en mangel ved aftaledokumentet — og det er dér, dens indhold skal læses.

Retskilde

Efter erhvervsuddannelseslovens § 31, stk. 1 foregår oplæringen på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven eller lærlingen og virksomheden. Godkendelsen er ikke en formalitet. Efter

Udvikling over tid

• November 2017 — virksomheden må ikke gribe ind i skoledelen. I TN-2017-18 var læremesterens fremmøde på erhvervsskolen for at forhindre en berammet eksamen væsentlig misligholdelse.
• Oktober 2018 — den manglende godkendelse tæller med. I TN-2018-18 havde virksomheden efter egne oplysninger ikke engang søgt godkendelse som praktikvirksomhed, og uddannelsesformålet kunne derfor ikke opfyldes.

Anvendelse på tværs af sager

Oplæringssvigt bliver først et krav, når det kobles til en retsfølge. Rækkefølgen nedenfor er den, sagerne faktisk følger.

Uenig og uafklaret praksis

Kan et rent oplæringssvigt bære en ophævelse, når virksomheden er godkendt og bestrider forløbet? Det er ikke afklaret. De sager, hvor svigtet slår igennem, har hver især noget andet ved siden af: manglende godkendelse (TN-2018-18), manglende og udsigtsløs lærestedsgodkendelse (TN-2024-60), manglende løn (TN-2022-4, TN-2018-18) eller en udeblevet modpart (TN-2022-4, TN-2020-45).

Argumenter, der vandt og tabte

Virksomhedens egen beskrivelse af, hvordan forholdet var indrettet, er blevet bevis mod virksomheden. I TN-2024-60 gjorde virksomheden gældende, at TN-2024-60 — anbringendet skulle vise, at der aldrig havde været en uddannelsesaftale, men nævnet brugte det som bevis for, at eleven ikke fik den uddannelse, han skulle have.

Konklusion / princip

Oplæringsforpligtelsens indhold står i loven og i oplæringsreglerne, ikke i uddannelsesaftalen. Virksomheden skal være godkendt som lærested (§ 31, stk. 1), og godkendelsen gives netop på grundlag af en vurdering af, om den kan gennemføre oplæringen efter reglerne og give tilfredsstillende oplæringsforhold (§ 46, stk. 1).

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

• Undersøg først, om oplæringsstedet er godkendt, og om arbejdet faktisk udføres dér — det spørgsmål afgør flest sager (TN-2020-45, TN-2018-18).
• Grundlaget for godtgørelsen er de urigtige forudsætninger ved aftaleindgåelsen og ikke ophørsmåden, så en ophævelse i prøvetiden afskærer ikke uden videre kravet (TN-2020-45, afgjort 3-2).

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

• Udpeg en oplæringsansvarlig og planlæg skoleopholdene, før eleven begynder (TN-2024-60).
• Før logbogen og få den underskrevet; forholdet bar efter flertallet i TN-2022-53 (3-2) ikke en ophævelse alene, men det er det første, en elevs påstand måles mod.
• Hold eleven på arbejde med uddannelsesmæssigt sigte, for ensidig brug af lærlingen til andet arbejde mindsker vægten af hans faglige fejl (TN-2021-45).

Proces, kompetence og frister

Vejen ind. Efter § 63, stk. 1 kan en tvistighed mellem en elev eller lærling og oplæringsvirksomheden alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig; opnås der ikke forlig, kan sagen efter § 63, stk. 2 indbringes for Tvistighedsnævnet, og efter