Godtgørelse for uberettiget bortvisning
En uberettiget bortvisning udløser altid erstatning for løn i det manglende opsigelsesvarsel. Medarbejderen har som hovedregel alene krav på denne erstatning, hvis den bagvedliggende adfærd i sig selv kunne have begrundet en saglig opsigelse. Der tilkendes først en godtgørelse ud over lønerstatningen, når medarbejderens forhold heller ikke kunne bære en almindelig opsigelse, hvis bortvisningen har været særligt krænkende, eller når der er tale om en tillidsrepræsentant. Afgørende er dermed en prøvelse af, om den hypotetiske opsigelse ville have været saglig.
Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07
Blandet praksis (fast praksis: 12, præcisering: 3, undtagelse: 1 — opgjort pr. delspørgsmål) — 14 afgørelser 2010–2025
Retligt spørgsmål
Når en bortvisning kendes uberettiget, opstår spørgsmålet om den økonomiske retsfølge: Hvad kan medarbejderen kræve, og hvornår kommer der en godtgørelse oven i erstatningen for det tabte opsigelsesvarsel? Spørgsmålet om, hvornår en bortvisning i det hele taget er berettiget, behandles særskilt; her forudsættes bortvisningen uberettiget, og fokus er på følgen — erstatningen for det manglende opsigelsesvarsel, dens opgørelse, og under hvilke betingelser der tillige tilkendes en godtgørelse.
Retskilde
En uberettiget bortvisning bringer ansættelsen til ophør uden det varsel, medarbejderen havde krav på. Retsfølgen er derfor, at medarbejderen har krav på erstatning svarende til lønnen i den opsigelsesperiode, vedkommende ellers ville have haft. For funktionærer hviler kravet på funktionærlovens § 3; for øvrige medarbejdere på den relevante overenskomsts varselsregler.
Udvikling over tid
Praksis om den økonomiske følge af en uberettiget bortvisning har ligget fast i årtier, men er blevet præciseret på enkeltpunkter. Allerede i FV-2010-129 (2010) blev det slået fast, at en medarbejder, hvis bortvisning er uberettiget, men hvis forhold kunne have båret en opsigelse, alene har krav på erstatning for det manglende varsel og ikke en godtgørelse herudover.
Anvendelse på tværs af sager
Den praktiske prøvelse falder i to led. Først afgøres, om bortvisningen var berettiget; er den ikke det, står erstatningen for det manglende varsel fast som minimum. Dernæst prøves det afgørende dobbeltspørgsmål: kunne de samme forhold have båret en saglig opsigelse med varsel?
Konklusion / princip
En uberettiget bortvisning udløser altid erstatning svarende til løn i den (rest-)opsigelsesperiode, medarbejderen var berettiget til — efter funktionærlovens § 3 (ved varsler på højst 3 måneder som minimalerstatning efter § 3, stk. 1, ellers efter de almindelige erstatningsregler med et gulv på 3 måneders løn efter
Praktiske implikationer — lønmodtagerside
Rejs altid krav om erstatning for løn i hele det opsigelsesvarsel, du var berettiget til, og rejs samtidig et selvstændigt godtgørelseskrav, når arbejdsgiveren heller ikke havde en saglig grund til at opsige dig. Er du tillidsrepræsentant, kan en uberettiget bortvisning udløse en særskilt godtgørelse ud over løn i opsigelsesperioden, når den har haft indgribende betydning.
Praktiske implikationer — arbejdsgiverside
Vælg ikke bortvisning, hvor forholdet kun kan bære en opsigelse, for en uberettiget bortvisning udløser erstatning for hele opsigelsesvarslet. Sikr et fast bevismæssigt grundlag før bortvisning, for kan hverken bortvisningen eller en alternativ opsigelse begrundes, ifalder du både løn-erstatning og en godtgørelse for usaglig afskedigelse.