FV-2015-215: Chaufføren der ikke var hjemme

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik en buschauffør, der under langvarig sygdom ikke reagerede på arbejdsgiverens henvendelser og blev opsagt; spørgsmålet var … (fortsættes)

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om A blev opsagt 'uden egen skyld' som betingelse for krav på fratrædelsesgodtgørelse efter landsoverenskomstens § 26.

Princip

En medarbejder kan alene anses for selv skyld i sin opsigelse i relation til

Generalisering

Retten til en overenskomstbestemt fratrædelsesgodtgørelse ved

Analyse

Opmanden lagde afgørende vægt på, at bevisførelsen ikke kunne løfte kravet om, at A's manglende reaktion på Arrivas henvendelser kunne tilregnes ham i en sådan grad, at han selv var skyld i

Afgrænsning

Princippet gælder kun, når der er tvivl om, hvorvidt medarbejderens forhold kan

Udfald

A fandtes ikke selv skyld i opsigelsen - medhold til klagers påstand på dette punkt.

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om A's krav på fratrædelsesgodtgørelse var forældet efter landsoverenskomstens § 24, stk. 3.

Princip

Forældelsesfristen i landsoverenskomstens § 24, stk. 3 regnes ikke fra kravets

Generalisering

En overenskomstmæssig forældelsesfrist for uoverensstemmelser mellem parterne regnes fra det

Analyse

Opmanden overførte analogt fortolkningen fra opmandskendelsen af 29. juni 1994, hvorefter »forholdets opståen« ikke er lønudbetalingstidspunktet, men det tidspunkt, hvor kravet gøres gældende og

Afgrænsning

Princippet om, at forældelsesfristen løber fra rejsning/afvisning af kravet, forudsætter, at

Udfald

Kravet på fratrædelsesgodtgørelse fandtes forældet, og indklagede blev frifundet.

Juridiske begreber

• bevisbyrde
• loyalitetspligt
• opsigelsesgrundlag
• forældelse
• overenskomstfortolkning
• bevisvurdering

Behandlet i vidensbasen

• Bevisbyrde i arbejdsretten
• Passivitet, forældelse og præklusion

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.