FV-2015-215: Chaufføren der ikke var hjemme

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik en buschauffør, der under langvarig sygdom ikke reagerede på arbejdsgiverens henvendelser og blev opsagt; spørgsmålet var … (fortsættes)

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om A blev opsagt 'uden egen skyld' som betingelse for krav på fratrædelsesgodtgørelse efter landsoverenskomstens § 26.

Udfald

A fandtes ikke selv skyld i opsigelsen - medhold til klagers påstand på dette punkt.

Analyse

Opmanden lagde afgørende vægt på, at bevisførelsen ikke kunne løfte kravet om, at A's manglende reaktion på Arrivas henvendelser kunne tilregnes ham i en sådan grad, at han selv var skyld i opsigelsen (»Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at den manglende kontakt kan bebrejdes A i en sådan grad«).

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om A's krav på fratrædelsesgodtgørelse var forældet efter landsoverenskomstens § 24, stk. 3.

Udfald

Kravet på fratrædelsesgodtgørelse fandtes forældet, og indklagede blev frifundet.

Analyse

Opmanden overførte analogt fortolkningen fra opmandskendelsen af 29. juni 1994, hvorefter »forholdets opståen« ikke er lønudbetalingstidspunktet, men det tidspunkt, hvor kravet gøres gældende og bestrides. På den baggrund lagde opmanden efter forklaringerne og driftschefens mail af 19.

Juridiske begreber

• bevisbyrde
• loyalitetspligt
• opsigelsesgrundlag
• forældelse
• overenskomstfortolkning
• bevisvurdering

Behandlet i vidensbasen

• Bevisbyrde i arbejdsretten
• Passivitet, forældelse og præklusion

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.