FV-2015-184: De 72 timers fridøgn
| Instans | Faglig Voldgift |
|---|---|
| Afsagt | 2017-05-23 |
| Opmand | Børge Dahl |
| Fagforening | FOA |
| Arbejdsgiverorg. | KL |
| Virksomhed | Københavns Kommune |
| Overenskomst | 2013 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområder, kostproduktion m.v. |
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Delvist medhold
Resumé
Sagen angik fortolkningen af arbejdstidsaftalens § 9 om inddragelse af fridøgn i relation til § 4, stk. … (fortsættes)
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om en forkortelse af en planlagt lang fridøgnsperiode (55-64 timer), der stadig udgør mindst 55 timer, men mindre end 64 timer, udgør inddragelse af fridøgn omfattet af arbejdstidsaftalens § 9, stk. 1 og 2.
Princip
Den i mødeplanen udmeldte lange fridøgnsperiode efter arbejdstidsaftalens § 4, stk. 3, er beskyttet efter § 9, stk. 1 og 2, med hele
Generalisering
Lader en overenskomst arbejdsgiveren planlægge en frihedsperiode inden for en nedre og en øvre grænse, er hele
Analyse
Opmanden lagde til grund, at arbejdstidsaftalens § 4, stk. 3, giver mulighed for at planlægge en lang fridøgnsperiode på mellem 55 og 64 timer, og at det er den i mødeplanen udmeldte periode inden
Afgrænsning
Princippet angår den lange fridøgnsperiode og den periode, der er udmeldt i mødeplanen; perioden regnes fra det tidspunkt
Udfald
Delvist medhold - forkortelse inden for 55-64-timers intervallet udgør inddragelse omfattet af § 9, mens forkortelse ned til 64 timer ikke gør
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om en forkortelse af en kort fridøgnsperiode, hvor der oprindeligt var planlagt mere end minimum 35 timers frihed, ned til 35 timer (eller 32 timer ved lokalt aftalt nedsat hviletid), udgør inddragelse af fridøgn omfattet af arbejdstidsaftalens § 9, stk. 1 og 2.
Princip
En kort fridøgnsperiode efter arbejdstidsaftalens § 4, stk. 3, er alene
Generalisering
Stiller en overenskomst alene et minimumskrav til en frihedsperiodes længde uden en øvre planlægningsgrænse
Analyse
KL nedlagde påstanden om den korte fridøgnsperiode som selvstændig påstand for det tilfælde, at FOA fik medhold; FOA påstod principalt frifindelse herover for, men tog subsidiært bekræftende til
Afgrænsning
Princippet gælder alene korte fridøgnsperioder, hvor overenskomsten ikke
Udfald
KL fik medhold i, at forkortelse af en kort fridøgnsperiode ned til 35 (32) timer ikke er inddragelse omfattet af § 9
Juridiske begreber
- overenskomstfortolkning
- beskyttelsesperiode
- ledelsesretten ved tjenesteplanlægning
- parternes fælles forståelse
- minimumsbeskyttelse
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.