FV-2015-184: De 72 timers fridøgn

Udfald: Delvist medhold

Resumé

Sagen angik fortolkningen af arbejdstidsaftalens § 9 om inddragelse af fridøgn i relation til § 4, stk. … (fortsættes)

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om en forkortelse af en planlagt lang fridøgnsperiode (55-64 timer), der stadig udgør mindst 55 timer, men mindre end 64 timer, udgør inddragelse af fridøgn omfattet af arbejdstidsaftalens § 9, stk. 1 og 2.

Udfald

Delvist medhold - forkortelse inden for 55-64-timers intervallet udgør inddragelse omfattet af § 9, mens forkortelse ned til 64 timer ikke gør

Analyse

Opmanden lagde til grund, at arbejdstidsaftalens § 4, stk. 3, giver mulighed for at planlægge en lang fridøgnsperiode på mellem 55 og 64 timer, og at det er den i mødeplanen udmeldte periode inden for dette interval, der nyder beskyttelse efter § 9.

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om en forkortelse af en kort fridøgnsperiode, hvor der oprindeligt var planlagt mere end minimum 35 timers frihed, ned til 35 timer (eller 32 timer ved lokalt aftalt nedsat hviletid), udgør inddragelse af fridøgn omfattet af arbejdstidsaftalens § 9, stk. 1 og 2.

Udfald

KL fik medhold i, at forkortelse af en kort fridøgnsperiode ned til 35 (32) timer ikke er inddragelse omfattet af § 9

Analyse

Spørgsmålet om den korte fridøgnsperiode var i det væsentlige ikke reelt omtvistet, da FOA subsidiært tog bekræftende til genmæle over for KL's påstand herom.

Juridiske begreber

• overenskomstfortolkning
• beskyttelsesperiode
• ledelsesretten ved tjenesteplanlægning
• parternes fælles forståelse
• minimumsbeskyttelse

Behandlet i vidensbasen

• Fælles forståelse og forudsætningslæren
• Hviletid og fridøgn
• Ledelsesretten og dens grænser

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.