FV-2025-200: Poseopfyld-sagen

InstansFaglig Voldgift
Afsagt2025-08-25
OpmandBørge Dahl
FagforeningFagligt Fælles Forbund
Arbejdsgiverorg.DI Overenskomst III
VirksomhedAnpartsselskabet af 27. september 2024 under konkurs (tidligere Bakkebjerg Entreprenørselskab ApS)
OverenskomstBygningsoverenskomsten
SagstypeArbejdsgiverbrud

Udfald: Lønmodtager medhold

Efterbetaling: 1.434.920 kr.

Resumé

Sagen angik et nu konkursramt tømrerentreprenørselskab, der havde anvendt udenlandsk arbejdskraft uden overenskomstmæssig aftale om varierende ugentlig arbejdstid, og som følge heraf havde underbetalt både et … (fortsættes)

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om 3F havde fornøden retlig interesse i at få differencekravet mod det konkursramte selskab materielt prøvet, uanset at der ikke var udsigt til dækning fra konkursboet eller tredjemand.

Udfald

Indklagedes afvisningspåstand blev ikke taget til følge, og der blev truffet materiel afgørelse om hele differencekravet.

Analyse

Opmanden lagde afgørende vægt på, at 3F's plan om at anvende en afgørelse i sagen til at rejse en efterfølgende fagretlig sag mod G.V.L.-koncernen om omgåelse eller vikarforhold gav en anerkendelsesværdig interesse i den materielle prøvelse (»3F findes derfor at have fornøden retlig interesse«).

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om medlemmet er blevet aflønnet i strid med Bygningsoverenskomsten, fordi virksomheden anvendte reglerne om varierende ugentlig arbejdstid uden overenskomstmæssigt grundlag.

Udfald

Klager fik medhold i medlemskravet på 31.055,04 kr.

Analyse

Opmanden lagde afgørende vægt på, at bevisbyrden for en gyldig aftale om varierende ugentlig arbejdstid påhviler den part, der påberåber sig den, og at denne bevisbyrde ikke var løftet, da afspadseringsskemaet ifølge medarbejdernes forklaringer først blev underskrevet efter periodens udløb (»Således som sagen er oplyst, er denne bevisbyrde ikke løftet«).

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om der er opstået et differencekrav for de uorganiserede medarbejdere, fordi de blev aflønnet under overenskomstens mindstebetaling som følge af den manglende overenskomstmæssige aftale om varierende ugentlig arbejdstid.

Udfald

Klager fik medhold i differencekravet på 1.403.865,26 kr.

Analyse

Opmanden lagde afgørende vægt på, at klagers opgørelsesmodel - baseret på indtastning af faktiske arbejdstimer for fire repræsentative uorganiserede medarbejdere og en efterfølgende interpolation af den gennemsnitlige besparelse på de øvrige uorganiserede - ikke blev bestridt af indklagede hverken med hensyn til metode, det samlede antal mandeuger eller medarbejdernes repræsentativitet.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.