FV-2018-44: Hygiejnesygeplejerskerne på løntrin 8
| Instans | Faglig Voldgift |
|---|---|
| Afsagt | 2019-05-24 |
| Opmand | Lene Pagter Kristensen |
| Fagforening | Dansk Sygeplejeråd |
| Arbejdsgiverorg. | Regionernes Lønnings- og Takstnævn |
| Virksomhed | Region Midtjylland |
| Overenskomst | Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område |
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik fortolkningen af § 6, stk. 9, 2. punktum, i overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område om forhøjelse af 10-års tillægget for specialuddannede sygeplejersker. … (fortsættes)
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagers principale påstand kunne antages til fagretlig behandling, når den omfattede ansatte, som indklagede anså for omfattet af overenskomstens § 8 om atypiske stillinger, hvis atypiske karakter efter § 8, stk. 3, ikke kan gøres til genstand for fagretlig behandling.
Udfald
Indklagede frifundet for klagers principale påstand
Analyse
Opmanden lagde afgørende vægt på, at parterne var enige om, at § 6, stk. 9, 2. pkt., ikke omfatter atypiske stillinger efter § 8, men uenige om kriterierne for atypiske stillinger og om, hvornår der forelå lokal enighed herom. Fordi denne uenighed ifølge § 8, stk.
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagers subsidiære påstand - der alene angav, hvad forhøjelsen efter § 6, stk. 9, 2. pkt., ikke måtte gøres betinget af - var egnet til at indgå i en domskonklusion, eller om den reelt alene udgjorde et anbringende.
Udfald
Klagers subsidiære påstand afvist
Analyse
Opmanden fandt, at den subsidiære påstand ikke var formuleret som en selvstændig retlig konklusion, men som en negation af indklagedes standpunkt uden angivelse af, hvornår klager konkret havde krav på tillægget. Da en påstand skal kunne danne grundlag for en domskonklusion, der løser tvisten, blev den anset for reelt at være et anbringende og ikke en selvstændig påstand.
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om hygiejnesygeplejersker ved Aarhus Universitetshospital, der efter en lokalaftale er grundlønsindplaceret på løntrin 8, er omfattet af den forhøjede tillægsordning i overenskomstens § 6, stk. 9, 2. punktum, for specialuddannede sygeplejersker.
Udfald
Indklagede frifundet for klagers mere subsidiære påstand - hygiejnesygeplejersker på løntrin 8 blev ikke anset for omfattet af tillægsforhøjelsen i § 6, stk. 9, 2. pkt.
Analyse
Opmanden lagde afgørende vægt på ordlyden af § 6, stk. 9, 2. pkt., der henviser direkte til § 5, stk. 4, og fandt, at denne henvisning mest naturligt omfatter hele § 5, stk. 4's personkreds, herunder løntrinsafgrænsningen til trin 5/7 (»mest naturligt må læses som et appendiks til § 5, stk. 4«).
Juridiske begreber
- kompetenceafgrænsning
- fagretlig prøvelse
- påstandens egnethed
- processuelle krav til påstande
- overenskomstfortolkning
- ordlydsfortolkning
- personel afgrænsning
- lokalaftalers forrang
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.