AR-2018-703: Adgangskort-sagen

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik, om DSB udøvede en overenskomststridig lockout eller et overenskomststridigt kampskridt ved i forbindelse med overenskomststridige strejker den … (fortsættes)

Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om DSB's inddragelse af strejkende lokomotivføreres adgangskort udgjorde en overenskomststridig lockout, subsidiært et overenskomststridigt kampskridt.

Udfald

DSB frifundet for påstanden om overenskomststridig lockout, subsidiært overenskomststridigt kampskridt.

Analyse

Retten lagde afgørende vægt på, at inddragelsen alene omfattede de lokomotivførere, som efter forespørgsel ikke ville genoptage arbejdet, og at formålet var driftsmæssigt: at skabe overblik over strejkeomfanget og beskytte arbejdsvillige mod pression (»DSB's formål med inddragelsen var således en driftsmæssigt begrundet beslutning«).

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om DSB var forpligtet til at tilkendegive, at DSB var villig til at modtage arbejdskraft fra alle lokomotivførere, der var blevet sendt hjem.

Udfald

Klagers påstand 2 om forpligtelse til tilkendegivelse blev ikke taget til følge.

Analyse

Retten lagde til grund, at DSB rent faktisk aktivt spurgte de strejkende, om de ville genoptage arbejdet, hvilket i sig selv modsagde klagers påstand om, at der var behov for en yderligere formel tilkendegivelse.

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om DSB var forpligtet til at tilkendegive, at DSB garanterede alle lokomotivførere, der havde fået frataget deres adgangskort, at de kunne få det igen ved henvendelse.

Udfald

Klagers påstand 3 om forpligtelse til at garantere tilbagelevering blev ikke taget til følge.

Analyse

Retten henviste til, at bevisførelsen — herunder Facebook-udskriften og gruppelederens mail — ikke gav grundlag for at antage, at medarbejderne opfattede situationen som en lockout, suspension eller bortvisning, eller at inddragelsen påvirkede deres mulighed for at genoptage arbejdet.

Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om DSB skulle betale en bod i anledning af inddragelsen af adgangskortene.

Udfald

Bodspåstanden blev ikke taget til følge, da der ikke var konstateret et overenskomstbrud.

Analyse

Bodspåstanden var direkte afledt af påstanden om overenskomststridig lockout eller kampskridt. Da retten fandt, at DSB's inddragelse af adgangskortene var driftsmæssigt begrundet og ikke udgjorde et overenskomstbrud, var der ikke noget bevismæssigt eller retligt grundlag for at pålægge en bod.

Juridiske begreber

• lockoutbegrebet
• proportionalitetsprincippet ved kollektive kampskridt
• bevisbyrde
• ledelsesretten
• loyalitetspligten
• proportionalitetsprincippet
• bod som sanktion

Behandlet i vidensbasen

• Bevisbyrde i arbejdsretten
• Bodsberegning ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse
• Ledelsesretten og dens grænser

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.