LBN-2026-13688: ADHD-formularen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
En kvinde diagnosticeret med ADHD klagede over Familieretshusets standardansøgningsformular, hvor ADHD nævnes som eksempel på svær psykisk lidelse, … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Familieretshusets standardansøgningsformular, der nævner ADHD som eksempel på svær psykisk lidelse, udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap.
Princip
Et spørgsmål i en standardansøgningsformular, der alene lister en handicaprelateret
Generalisering
Anvendelse af en handicaprelateret tilstand som ét blandt flere eksempler i et
Analyse
Nævnet lagde til grund, at formularens spørgsmål angik, om forælderen selv mente at have en svær psykisk lidelse med betydning for barnet, og at ADHD alene var oplistet som eksempel på en sådan
Afgrænsning
Princippet gælder ikke, hvis en handicaprelateret diagnose i sig selv - og ikke den adspurgtes egen
Udfald
Afvist som åbenbart grundløs
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle en klage over Familieretshusets sprogbrug i en afgørelse om midlertidig bopæl og samvær, når afgørelsen samme dag er indbragt for familieretten.
Princip
Efter lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 2, kan nævnet ikke
Generalisering
Et forvaltningsnævn med begrænset kompetence kan ikke behandle en
Analyse
Nævnet lagde til grund, at klager samme dag som Familieretshusets afgørelse blev truffet, indgav klage over afgørelsen, og at afgørelser om midlertidig bopæl og samvær efter anmodning fra en part
Afgrænsning
Princippet gælder ikke for forhold, der ikke kan indbringes for
Udfald
Afvist på grund af nævnets manglende kompetence
Juridiske begreber
- forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
- delt bevisbyrde
- indirekte forskelsbehandling
- nævnets kompetence
- litispendens
- administrativ rekurs
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.