LBN-2026-2390: Udlejer-racismesagen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
En kvinde klagede over, at en kommune havde forskelsbehandlet hende på … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at kommunen har udsat hende for indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse ved ikke at reagere på hendes henvendelser om racistisk chikane fra hendes udlejer.
Princip
Efter lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2, kan nævnet afvise at behandle en
Generalisering
Et nævn kan afvise en diskriminationsklage uden materiel prøvelse
Analyse
Nævnet lagde afgørende vægt på, at de af klager indsendte oplysninger - egne udaterede mails til forskellige myndigheder - ikke påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode
Afgrænsning
Princippet om afvisning gælder kun, når det er åbenbart, at klager ikke kan få medhold, dvs. når klager ikke har
Udfald
Klagen afvist, da klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling.
Juridiske begreber
- delt bevisbyrde
- indirekte forskelsbehandling
- afvisningskompetence
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.