BS-2023-1971: Skoleturen med kæppen

InstansHøjesteret
Afsagt2023-11-02
OpmandPoul Dahl Jensen, Michael Rekling, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen, Julie Arnth Jørgensen
SagstypeIkke relevant

Udfald: Lønmodtager medhold

Resumé

Sagen angik statens (Civilstyrelsens) regreskrav mod en dengang 12-årig elev, der under en skoletur havde udøvet forsætlig vold mod sin lærer, samt … (fortsættes)

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Appelindstævnte 2 var erstatningsansvarlig for volden mod læreren Person 1 den 19. maj 2014, herunder om der var årsagssammenhæng og påregnelighed mellem volden og hendes efterfølgende sygdomsforløb og PTSD-diagnose.

Udfald

Appelindstævnte 2 blev fundet erstatningsansvarlig - ansvarsgrundlag, årsagssammenhæng og påregnelighed var alle til stede.

Analyse

Højesteret lagde afgørende vægt på, at Appelindstævnte 2's handlinger den 19. maj 2014 udgjorde forsætlig vold, hvilket i sig selv fastslog ansvarsgrundlaget. På spørgsmålet om årsagssammenhæng lagde retten vægt på skønserklæringen af 8. august 2023, som understøttede, at PTSD-forløbet var en følge af volden.

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Appelindstævnte 2's erstatningsansvar for volden mod Person 1 skulle nedsættes eller bortfalde efter erstatningsansvarslovens § 24 a, 2. pkt., om skader forvoldt af børn under 15 år.

Udfald

Erstatningsansvaret bortfaldt i sin helhed efter erstatningsansvarslovens § 24 a, 2. pkt.

Analyse

Højesteret lagde afgørende vægt på en samlet vurdering af flere forhold: Appelindstævnte 2's alder og adfærds- og indlæringsvanskeligheder på handlingstidspunktet, at de vidtgående følger (sygdomsforløb og PTSD) kun kunne tilregnes ham som uagtsomme følger af den forsætlige vold, hans mangel på realistisk betalingsmulighed samt det forhold, at skadelidte allerede var kompenseret via offererstatningsordningen.

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Appelindstævnte 1 hæftede for sin søn Appelindstævnte 2's erstatningsansvar efter § 1, stk. 1, i lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Udfald

Moderens hæftelsesansvar bortfaldt som en direkte følge af, at sønnens erstatningsansvar bortfaldt.

Analyse

Da Appelindstævnte 2's erstatningsansvar bortfaldt efter erstatningsansvarslovens § 24 a, 2. pkt., fandt Højesteret, at moderens hæftelsesansvar efter hæftelsesloven, som er betinget af et bestående ansvar hos barnet, som en direkte konsekvens også bortfaldt. Spørgsmålet blev ikke undergivet en selvstændig prøvelse af hæftelsesgrundlaget, idet retten alene konstaterede den afledte konsekvens af sønnens frifindelse.

Juridiske begreber

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.