BS-2024-49851: Faderen som støtteperson

InstansHøjesteret
Afsagt2025-04-03
OpmandPoul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Jan Schans Christensen, Søren Højgaard Mørup
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik, om en far, der efter en aftale med en kommune modtog honorar for at yde socialpædagogisk støtte til sin voksne, atypisk autistiske søn … (fortsættes)

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om aftalen mellem Appellant og Appelindstævnte (Kommune) om støtte til sønnen efter servicelovens § 85 indebar, at Appellant var lønmodtager i arbejdstidslovens § 2, stk. 1's forstand.

Udfald

Appellant blev ikke anset for lønmodtager i arbejdstidslovens forstand.

Analyse

Højesteret lægger afgørende vægt på, at kommunen hverken førte tilsyn med, stillede konkrete krav til eller udarbejdede handleplaner for den støtte, Appellant ydede sin søn, hvilket adskiller sagen fra Sindicatul-dommens plejeforældre, der var underlagt løbende tilsyn og vurdering (»der ikke blev etableret et over- og underordnelsesforhold mellem kommunen og Appellant«).

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om der - selv hvis Appellant måtte anses for lønmodtager - var sket brud på arbejdstidslovens § 4 om maksimal gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer, som kunne berettige til godtgørelse efter § 8, stk. 1.

Udfald

Intet krav på godtgørelse, da den aftalte arbejdstid på 30 timer ikke var overskredet som led i aftalen med kommunen, og arbejdstidsdirektivet/-loven i øvrigt ikke ville finde anvendelse på det udførte merarbejde.

Analyse

Højesteret fremhæver, at Appellant efter aftalen ikke var forpligtet til at arbejde mere end 30 timer om ugen, og at kommunen tværtimod havde afvist at bevilge yderligere støtte. Det udførte merarbejde kunne derfor ikke tilskrives aftalen med kommunen, men var en konsekvens af forældrenes eget valg om at lade sønnen bo hjemme.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.