AR-2019-442: Stoleleje-frisøren

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik, om en frisør (B), der havde indgået en samarbejdsaftale med en anden frisør (A) om at drive frisørvirksomhed fra … (fortsættes)

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om B reelt var ansat som lønmodtager hos A, eller om samarbejdsaftalen mellem B og A udgjorde en reel aftale mellem to selvstændige erhvervsdrivende.

Princip

Ved vurderingen af, om en frisørs samarbejdsaftale med en salonindehaver reelt udgør et fordækt ansættelsesforhold i strid med overenskomstens forbud mod

Generalisering

Om en formelt selvstændig samarbejdspartner reelt må anses for lønmodtager, afgøres ved en samlet, konkret

Analyse

Arbejdsretten tog udgangspunkt i opmandens afgørelse i FV2018.0122, hvorefter forbuddet mod udleje af betjeningspladser skal forhindre, at en frisør gøres »falsk selvstændig«, men hvorefter det ikke

Afgrænsning

Princippet gælder ikke, hvis frisøren reelt har lejet betjeningspladser i strid med forbuddet i § 31, stk. 4, idet der i så fald normalt efter en helhedsvurdering foreligger et

Udfald

A frifundet — B fandtes ikke at være lønmodtager, hvorfor kravene om efterbetaling af løn og bod ikke kunne gøres gældende.

Juridiske begreber

• lønmodtagerbegrebet
• omgåelse af overenskomsten
• instruktionsbeføjelse
• helhedsvurdering

Behandlet i vidensbasen

• Lønmodtager, selvstændig eller leder: hvem er omfattet af overenskomsten

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.