Rentesagen der forligtes — Ligebehandlingsnævnet 2010

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Forlig

Resumé

Klager var i en tidligere afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet af 25. februar 2009 tilkendt godtgørelse for … (fortsættes)

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om den manglende tilkendelse af procesrenter i Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 25. februar 2009 udgjorde en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der berettigede genoptagelse af sagen på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag.

Udfald

Nævnet fandt grundlag for at genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag som følge af væsentlig sagsbehandlingsfejl

Analyse

Nævnet lægger afgørende vægt på, at det tidligere Ligestillingsnævn havde en fast og uanfægtet praksis for at tilkende procesrenter fra sagens indbringelse, og at fraværet heraf i den oprindelige afgørelse derfor udgjorde en afvigelse fra gældende praksis snarere end et bevidst praksisskifte (»denne praksis ikke er blevet anfægtet ved domstolene«).

Andet

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klager efter genoptagelsen var berettiget til procesrenter.

Udfald

Ikke afgjort af nævnet - spørgsmålet var omfattet af parternes forlig til fuld og endelig afgørelse

Analyse

Efter at nævnet havde fastslået, at der var grundlag for genoptagelse af spørgsmålet om procesrenter, blev det oplyst, at parterne allerede havde forligt sagen til fuld og endelig afgørelse, herunder af rentekravet. Nævnet lagde denne oplysning til grund uden yderligere prøvelse og traf derfor ingen realitetsafgørelse om, hvorvidt klager var berettiget til procesrenter.

Juridiske begreber

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.