Abekald og pressekritikken — Ligebehandlingsnævnet 2011
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik en fodboldspiller af afrikansk oprindelse, der efter en kamp udtalte til pressen, at en modspiller havde kaldt ham en abe, og … (fortsættes)
Andet
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om forholdet mellem klager og DBU's disciplinærudvalg er omfattet af loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, således at denne lov - og ikke loven om etnisk ligebehandling - finder anvendelse.
Udfald
Ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven på arbejdsmarkedet - sagen behandlet efter lov om etnisk ligebehandling
Analyse
Nævnet lagde afgørende vægt på karakteren af relationen mellem klager og DBU's disciplinærudvalg og fandt, at denne ikke kunne sidestilles med et lønmodtager-/arbejdsgiverforhold (»Ligebehandlingsnævnet finder, at forholdet mellem klager og indklagede ikke kan sidestilles med forholdet mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver«).
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om DBU's disciplinærudvalgs advarsel til klager for usportslig og illoyal adfærd udgjorde ulovlige repressalier efter loven om etnisk ligebehandling som reaktion på, at klager havde henvendt sig til kampens dommer og fortalt om en påstået chikanøs udtalelse.
Udfald
Ikke repressalier - klagen ikke taget til følge, advarslen opretholdt
Analyse
Det udslagsgivende for nævnet var årsagssammenhængen mellem sanktionen og den beskyttede handling: advarslen blev tilkendt som reaktion på klagers udokumenterede udtalelser til pressen, ikke som reaktion på hans forudgående henvendelse til dommeren (»Kendelsen må derimod anses for at være en reaktion på klagers udtalelser til pressen«).
Juridiske begreber
- anvendelsesområde
- arbejdstagerbegrebet
- repressalieforbud
- chikanebegrebet
- ligebehandlingsprincippet
- årsagssammenhæng
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.